En kollega kom lige forbi. Hold da op, som det var dejligt. Det var dejligt at se hende og det var dejligt at høre lidt nyt fra arbejdspladsen. Ind imellem kan den føles alt for langt væk og så hjælper det genvaldigt, at blive husket på, at jeg også er tegnsprogstolk. Ah :-)
11
Dejligt og opløftende
11 kommentarer
Liselotte
30. september 2009 at 20:12Laila, den ER i bedring. Meget og det er fantastisk :-)
Vibse, det er simpelthen bare fordi at jeg er sådan et meget meget sporty menneske som slet ikke kan holde op med at spille tennis hele tiden om og om igen og så får jeg altså noget så nederdrægtigt ondt i min albue men det er altså fordi at jeg er så sportyyyyy ;-)
Hold da op. Jeg blev helt forpustet dér… men fortjener en medalje for at undertrykke trangen til tegnsætning ;-)
Alice, jeg løber da ingen steder :-)
Jonna, jeg ER virkelig heldig med både chef og kolleger. Det er vigtigt at holde kontakten og fortsat føle sig som en del af arbejdspladsen :-)
jonna sigvardsen
30. september 2009 at 19:14Hej Liselotte! hvor er du heldig at ha en go chef og gode kollegaer, der tar hånd om dig mens du er syg. Jeg har haft en meget lang sygdomsperiode og var der noget jeg savnede, var det kontakten fra min arbejdsplads, det gjorde min tilbagenvenden meget problematisk. Fortsat god bedring.
Alice
30. september 2009 at 14:51KOM TILBAGE!!!!!!!!!!!! :) nej tag en slapper, men du vil være savnet.
Vibse
30. september 2009 at 09:31Altså Liselotte – du må holde OP med at svinge ketcheren så hidsigt. Overlad tennisspillet til Caroline og bliv ved strikkepinde og computer. Tennisalbuer er noget gøjemøj…
Arj – seriøst – jeg ønsker for dig at det snart gi’r sig – bare lidt i den rigtige retning :)
Og i mellemtiden er der en go’ undskyldning for at kigge tilbage i din blog…jeg husker mange fede ideer og links…jeg elsker din evne til at finde nice sider med billeder, tasker, smykker osv.
Varm hilsen!
Laila Beck
30. september 2009 at 05:58Med alle de varme onsker, vi alle sender dig, saa tror jeg, at din arm snart er i orden igen:)
Ellers skulle da for f……….da ogsaa
det er bare saa vigtigt, at man kan bevare kontakten til sine kollegaer under laengere tids sygemelding. Kan du ha en rigtig god dag:)
Liselotte
29. september 2009 at 18:43Louise, det var bare dejligt at se hende :-)
God fornøjelse med dit raid – og jeg gider slet ikke andet end ønske dig al den fristelse, din sjæl kan rumme ;-)
Sidse, tusinde tak – du fik mig til at smile bredt dér – og ja, en skønne dag… :-)
Sidse
29. september 2009 at 18:38Du er så skide GOD til at designe din blog. Én dag, når jeg har MANGE penge, skal jeg købe dig til min blog.
Hvor jeg glæder mig til din arm, er bedre.
Louise
29. september 2009 at 14:58Det var skønt for dig.
Jeg har netop aftalt raid i den lokale Vero Moda torsdag aften sammen med en rigtig god kollega. Sådanne er ganske uundværlige :)
Og hvor jeg elsker din Post-it – lige i skabet.
Kh Louise
Liselotte
29. september 2009 at 14:35Helle K, fuldstændigt som en cirkushest ;-)
Fisker, jeg håber da, at nogen savner mig… og i hvert fald var det dejligt, at hun kom forbi. Det var faktisk rigtigt rart :-)
fisker & fernández
29. september 2009 at 14:29Selvom man nogle gang oensker at man havde ferie hele aaret, saa er end arbejde i de fleste tilfaelde en del af vores identitet. Det er trods alt der, hvor vi tilbringer mest tid i loebet af livet. Naar man gaar hjemme ufrivilligt, er det endnu mere frustrerende og man foeler maaske, at man gaar glip af noget.
Jeg kan godt forstaa, at det er dejligt at blive opdateret og se din kollega. Mon ikke hun kom forbi, fordi de ogsaa savner dig derinde :-)
Helle K.
29. september 2009 at 14:24Ligesom en cirkushest som helst skal kunne lugte savsmuld :)