Novemberopmuntring

Jeg tror minsandten, at solen helt har glemt vejen til Danmark denne november. Med sig tog den lyset, så landet er efterladt i et tykt, tungt og gråt skydække, som ind imellem gavmildt deler ud af sine våde gaver. I dag er november. I dag er grå som få, våd og temmelig blæsende. I dag er indendøre, for ikke om jeg gider tage på den rundtur, jeg ellers havde planlagt.

Sådan en dag er det godt med pakker ind af døren. Gode pakker med dejlige overraskelser afleveret af et vådt, men glad postbud, som Oskar elsker. Jeg tror det er gengældt, for mens jeg baksede pakkerne ind af døren, fik de sig en hyggelig snak under tagskægget. Bagefter sagde vi farvel og vinkede, inden vi tog hul på at pakke den første og største papkasse ud.

Sikke dejlige ting vi havde bestilt fra Birgitte. Om lidt er vi klar til julemåneden med tant og fjas allevegne. Jeg elsker det. De andre indrømmer det ikke, før jeg lader dem stege og de til sidst må overgive sig og spørge, om jeg da ikke skal pynte til jul. I år når de ikke at komme i tvivl.

Novemberopmuntring er ikke det værste der findes :-)