6

Kom i omdrejninger… eller…

I virkeligheden er det tilstrækkeligt at stikke hovedet udenfor på terrassen. Sneen falder tæt nu. Her er så smukt, friskt og rent, nu hvor sneen kamouflerer alt det, jeg ikke nåede at rydde af vejen i 2009. Det er heldigvis et nyt år med nye chancer, så jeg lader mig ikke stresse, men nyder i stedet for…

Oskar snupper turen udenfor også. Sne er hans lykkestarter. Han render rundt, mens han vist bilder sig ind, at jeg gider jagte ham. Det gør jeg ikke, så til sidst opgiver han og nifler lidt i stedet, mens han med mellemrum kigger i min retning, for at se om jeg dog ikke gider.

Sneen vælter faktisk ned. Godt jeg har mine gamle, efterhånden temmelig slidte MoonBoots. De trænger til en udskiftning, men de har været trofaste og ualmindelig holdbare, for de er fra tiden før børn. Nu bruger Oline dem også. Hvem kunne lige have gættet det? Ikke jeg, men jeg finder dem ude i entreeen, hvor de står efter Olines sidste sneeskapader.

Jeg vil gå op og skubbe til Kenneth. Han har indtaget sofaen og det er helt i orden med mig, men måske kan han alligevel lokkes med Oskar og jeg en smut ned i Ådalen. Man skulle være et skarn, hvis man ikke lige gad skærpe appetitten, inden den sene frokost, som skal indtages til årets skihop. Mand, hvor jeg elsker den 1. januar.

Du vil sikkert også kunne lide