Udfordret

Ovnen er lige blevet fyldt med en lammekølle smidt i en skøn blanding af smukke og velduftende krydderier, masser af søde, seje skiver af frisk og spændstigt løg og så lige en kanelstang bare fordi. De næste timer får det lov til at passe sig selv. Herefter skal det nydes med skefulde af tilpasse jasminris og nogle af mine boller fra forleden. Det duer.

Hele eftermiddagen har vi været på farten. Ude i verden. Mestendels har vi holdt i kø, synes jeg. Op ad Indkildevej tog det sin tid, skal jeg love for. Bilisterne er ikke vant til sne og glat føre, så alt for mange gør det helt forkerte og det forkerte tager rigtig lang tid. Så venter man. Tålmodigt. Det er vi altså rigtigt gode til, når jeg selv skal sige det. Vi hygger os. Det er jo ren foræring. En tidslomme til ingenting. Ah…

Vi troede for øvrigt, at vi skulle på udsalg og derfor skulle slæbe hjem af gode det ene og gode det andet. Sådan gik det ikke, men Oline er glad, for hun fik da så hatten passer. Dejligt for hende og hele turen værd.

Hjemturen var ikke nær så stor en udfordring som udturen. Vi er kloge af skade, så vi kører aldrig ad Hobrovej, når vi kommer sydfra og skal hjemover. Vi kender småvejene og i dag satsede vi stort og snuppede bagvejen uden at vide, om der var ryddet for sne. Det var der da lidt… og det gik jo, selvom vi på et tidspunkt gled den helt forkerte vej og var på vej retur til udgangspunktet.

Nu skal vi have en ostemad og en kop te. Bare fordi og for øvrigt er der to timer til lammet, så det. Ah…