Morgenen havde potentiale til de helt store dramaer, men jeg reddede det hele på en efterfølgende smertende ankel efter at have lignet noget, der sagtens kunne have medvirket i en omgang lagkagekomik. Fra taget fandt store, tunge dråber, som knapt nåede at ramme fortorvet, før de forvandledes til glasklart og grusomt glat is. Jeg havde glemt skøjterne hjemme, så jeg var, når jeg selv skal sige det, knapt så elegant, da jeg tog turen hen langs husmuren med noget der sagtens kunne forveksles med mindst hundrede kilometer i timen. “Wauw, der var du godt nok heldig, Liselotte” løb gennem hovedet, da jeg passerede dørhåndtaget og nåede at gribe og holde fast, inden jeg styrtdykkede.
Bagefter var der stille og varmt kontor oppe af trappen på første sal. De første små tre kvarter har jeg i alene majestæt, men så ankommer kollegerne og det er så hyggeligt, når de dukker op. I dag var de alle rystede, da de nåede op af trappen. Ingen havde været nede at ligge, men flere havde været tæt på. Vi er heldige.
Jeg nåede lige at se himlen, inden lys igen blev til mørke. Dagene er lange og med bussen hjem bliver det sent, inden jeg kan smide stængerne indenfor på matriklen.
Efterfølgende nåede jeg lige at brygge en kop kaffe, inden jeg igen sad med næsen begravet i arbejde. Denne gang var det en anden side af mig selv, jeg havde i brug, men arbejde var det.
Nu er det sendt i retning af de, som efterspurgte. Jeg kan holde fri. Jeg vil endda gøre det. Tak. Eller noget.
12 kommentarer
Liselotte
15. januar 2010 at 07:58Ella, vi er pæne… vi der tripper ;-)
Sidse, det kan sørme godt være, at du skal ;-)
Eva, de er rigtigt store og i dag tøer det vist… og så slipper de garanteret og styrter mod jorden…
Eva
15. januar 2010 at 07:29… og PAS NU PÅ de store istapper som hænger ned fra mange af tagrenderne i Danmarksgade og sikkert også så mange andre steder. Flere af dem er temmelig store og kan være livsfarlige, når de slipper og falder mod jorden…!!
Rigtig god weekend til dig og dine…
Sidse
14. januar 2010 at 23:11Jeg mener bare..”Pas nu på derude..!!!”
Sidse
14. januar 2010 at 23:11Jeg skal vel ikke have ultralyden med til Aalborg…?!! :-/
Ella
14. januar 2010 at 21:58Det er godt at vide, Liselotte – vi der tripper ;-)
Liselotte
14. januar 2010 at 21:46Jeg tror nok lige, at der er udsatte steder, hvor vand flyder og frost bider… og så skal man være på vagt. Ella, jeg véd jo, hvor galt det kan gå, så jeg tripper nervøst af sted i disse dage :-)
Ella
14. januar 2010 at 20:53Giiiiisp – det var godt at dine reflekser greb ind, Liselotte ;-) . Om få dage er det 6 år siden jeg faldt på is og smadrede min ryg – av!
siggi
14. januar 2010 at 19:56ja sikke en glat morgen…..jeg nåede da også at falde hele to gange inden jeg nåede på arbejde, var på gå-ben idag. Så jeg var en ren bambi på glatis – jeg glæder mig så meget til det bliver forår, snaaaart.
skøjteprinsessen siggi
jette nielsen
14. januar 2010 at 19:45ups jeg var også på glatis idag med min freddy som er en hund som din,–han var bare 8 meter længere fremme og i skarp trav for der var mange sniffere,–og vupti det var bare det rene is og så i angulus støvler det dur bare ikke,– man kan ligesågodt tage sine terængående støvler på selv om de er tunge kanadienboots undskyld stavemåden.
Ja vi bliver jo også lidt stivere i vores gangart med alderen tihi
fru nielsen
violykke
14. januar 2010 at 18:45åh ja,det har godt nok også været glat idag.
Liselotte
14. januar 2010 at 18:31Den gør ikke ondt mere, Lisbeth Bula, så du må gerne grine :-)
Ja, det har sikkert set frygteligt sjovt ud, men hold da op hvor jeg bandede – og det er jeg rigtigt, rigtigt god til – da jeg styrtede hen ad fortorvet på usikre ben ;-)
Lisbeth Bula
14. januar 2010 at 18:25Dette var skrevet så jeg kunne SE bløtkake-komikken- og jeg måtte også le- selv om jeg tenker at det kanskje er svært ufint dersom ankelen fremdeles gjør vondt.. Håper ikke det, da!