De sidste mange dage er forsvundet mellem fingrene på mig, så det er ikke strikketøjet, der er blevet motioneret. Det kunne ellers trænge, men kommer tid, kommer råd.
Jeg er i gang med den Irlandsgrønne Cascade, som langsomt og sikkert forvandles til Garter Yoke Cardigan. Følelsen af garn, der glider let og ubesværet hen langs og af glatte stålpinde er en fornøjelse. Gode redskaber er alfa og omega for mig. Måske er det min fars fortjeneste, at jeg har det sådan. I hvert fald ligner jeg ham på det punkt. Redskaberne skal være i orden og jeg deler dem ikke med nogen. De er mine. Jeg perfektionerer dem. Slider dem til, lader dem finde vej ind til de steder, som er følsomme og dermed i stand til – med minimal indsats – at regulere, så jeg arbejder stabilt og med godt resultat.
Sådan var det med mine tusser, blyanter og skalpeller på tegnestuen. Der var dødstraf for at låne i Liselottes skuffe og gjorde man det, nægtede man helt sikkert til sin dødsdag, for jeg blev helt trekvart og ulykkelig. Det samme gør sig gældende for strikkeredskaberne. De er mine, de er slidt til perfektion og jeg er så kendt med dem, at jeg kan regulere strikkefastheden alene med et minimalt vrid i håndled.
Jeg strikker på og med alt muligt, men mine KnitPicks er og bliver favoritterne, som kan bruges til det hele. Den bløde wire er en fornøjelse og stålet er glat og lader garnet glide let og hurtigt, som jeg kan lide det. Jeg har også Addi, ædeltræ og alt derimellem, men et par almindelige strikkepinde har jeg ikke rørt de sidste mange år. Det er altid rundpindene, der motioneres, for de lader strikketøjet hvile i skødet, når jeg strikker. Det giver mindre belastning på skuldre og arme. Det kan jeg godt bruge.
KnitPicks i stål og Cascade i en smuk farve, dét er flødeskumsstrik. Det er ren nydelse.
Den grønne cardigan bliver rigtig dejlig. Mon ikke jeg skulle…
13 kommentarer
Pia Husted Olesen
15. februar 2010 at 09:40Sådan har jeg det også, mine redskaber er fredet i klasse 1 og ungerne samt hundene ved, at der falder brænde ned, hvis man tryller det væk med vilje eller ved uheld. Jeg er super glad for mine Addi Click rundpinde og mine Clover høklenåle, super kvaliteter begge dele!
Godnat… eller noget… | Slagt en hellig ko
14. februar 2010 at 22:40[…] savner at hækle, men jeg kan ikke. Albuen vil ikke, så der er pause. Til gengæld fik jeg fat i den Irlandsgrønne cardigan igen. Den har hvilet, men den mangler faktisk kun ærmerne, som er strikket på et øjeblik. […]
Liselotte
28. januar 2010 at 16:38Redskaberne skal bare være i orden – og det skal en opskrift også, så selvfølgelig kommer der fakta på bordet, når jeg engang er færdig med cardiganen :-)
Nina
28. januar 2010 at 14:59Den har jeg også haft kig på, så det er da en fornøjelse at kunne se dine erfaringer inden jeg kaster den på mine pinde. Mon man kan være så heldig at du vejer den inden vask? :-) Det er altså bare en FED grøn farve!
Fríða
28. januar 2010 at 10:18jeg glæder mig til at se din udgave. jeg har også opdrivet opskriften og er spændt på at höre dine bemærkninger om den inden jeg går igang, der er jo også rigeligt på mine pinde indtil da.
kh.fra Island
Frida
mette t
28. januar 2010 at 10:18misundelig på den fede måde… fantastisk farve, smukt strik :o)
Mette T.
Rikke
27. januar 2010 at 14:11jeg laver håndarbejde for min fornøjelses skyld. Mine værktøjer for at kunne fremstille mine unika kreationer er MINE og skal være i orden og lige den kvalitet jeg synes om.
Clover hæklenåle og Knitpicks sæt i træ. pind 2 – 15 og det meste som wire on er i hus. Det er en fryd at bruge.
Strømpepindene findes som birketræ, rosentræ, ædeltræ, bambus & knit pick. jeg ved godt hvilke foretrækker frem for alle de andre….
Tante T
27. januar 2010 at 14:03Det er sgi i orden at være lidt kræsen på dette punkt (melder mig i klubben).
Håndarbejdet skal være en fornøjelse. Så jeg er ret kræsen hvad angår redskaberne, men så sandelig også garn! Gider ganske enkelt ikke bruge så mange timer i selskab med dårlig garn eller pinde.
Kald mig bare alt det med FOR, – FORkælet, FORvent… Det er min FORnøjelse ;-)
Liselotte
27. januar 2010 at 13:43Mette G, jeg elsker passionerede mennesker – også de, som er passionerede omkring deres strikkeredskaber, som jeg selv :-)
Mette G.
27. januar 2010 at 12:15Jeg er SÅ enig. Helt fra de var små har mine børn vidst, at mors strikkepinde/strikketøj/centimetermål osv. var helt og aldeles nix pille. Ja, selv katten ved det og holder sig pænt fra det :-)
Som teenagere/voksne synes ungerne så, at det er rigtigt sjovt at drille mig med det – men de rører stadig ikke ved mine “strikketing”, hæ, hæ!
Mine favoritter er også helt klart Knit Picks metalpinde. Jeg har også alle mulige andre og stadig nogle få af de gamle grå, men det er kun i yderste nød, at de kommer frem og det er ikke nogen fornøjelse at strikke med dem!
Liselotte
27. januar 2010 at 11:49Bibbi, vi er sådan lidt småparanoide – og jeg har en kollega for øjeblikket, som er mestertyv, så du kan dælme tro, at jeg holder øje med hende ;-)
Teresa, værktøjet er bare SÅ vigtigt og tempoet er vist sådan indbygget i os, tror jeg, for ind imellem kunne jeg forestille mig, at mine strikketøjer varede lidt længere, men det føles kunstigt at anlægge et tempo, som ikke er mit :-)
Teresa
27. januar 2010 at 11:41Jeg kan se at det ikke går så langsomt, som jeg troede, når du startede på arbejdet med cardiganen i søndags og kan fremvise sådanne billeder allerede i dag :) Må indrømme, at jeg er lidt misundelig på din hurtighed, men det kommer nok også til mig med øvelsen :)
Jeg har for ikke så lang tid siden opdaget glæden ved at bruge gode redskaber. Gik fra Pony strikkepinde (du ved, de grå, billige) til et træ-sæt i Knitpicks og har samme dag givet alle mine gamle pinde væk. Det var en opvågen uden lige, jeg havde fået der. Jeg kan huske at jeg fik lov til at prøvestrikke lidt med Knitpicks i butikken – jeg havde slet ikke bestemt mig til at købe dengang, men lige så snart jeg havde strikket et par masker, var jeg solgt.
Livet er for kort til dårlige pinde og lige pludseligt kunne jeg sagtens forstå de kvinder, der kunne finde på at give alle de mange penge for strikkepinde, om det så er Knitpicks, Addi, rosentræ- eller ædeltræpinde. De er bare gode at arbejde med.
Du har ret – gode redskaber er alfa og omega, både for arbejdsfornøjelsen og for det færdige resultat.
Bibbi
27. januar 2010 at 11:33Det garn er bare smukt – I låve it!
Mht. til redskaber, har jeg det lissådan. Er overbevist om at jeg kan MÆRKE, når andre har “gramset” ;o)