Tak Annemette er kørt i lufthavnen. Jeg er tudevorn og frygteligt taknemmelig for at have præcis hende til søster. Tænk engang, hun er taget herover… Fortsæt med at læse →
Hold fast… Vi gider ikke mere i dag. Vi holder fri. Det er på høje tid og det er dejligt. Det er rigtigt dejligt at kunne… Fortsæt med at læse →
Energitilskud Først hev vi spejlet ned af væggen, lagde tykke uldtæpper ud, som bund og så bar vi. Bagefter malede Annemette… Ved siden, på et… Fortsæt med at læse →
Vi er på vej til færdig Bagved mig er der opmagasinering. Stabelvis af ting og sager, som før havde plads i enten køkkenet eller gangen. Nu er det hele havnet… Fortsæt med at læse →
Det begynder at ligne… Hele dagen er gået med hvidt, hvidt og mere hvidt. Der er malet igennem. Det er helt utroligt, hvad der bliver nået på de… Fortsæt med at læse →
Og der blev lys I dag er programmet litervis af hvid og kaffe. En klapsammen ved køkkenbordet og et glas iskoldt et-eller-andet kan det vel også blive til.… Fortsæt med at læse →
En, to, tre… – og så satte hun den hvide pensel til bjælken og lagde det første strøg… Og jeg skal love for, at det bliver lyst…… Fortsæt med at læse →
En stribet pause En lille pause var tiltrængt. Et lille stykke strik. En fornøjelse. Så absolut en fornøjelse. Og ikke det sidste.… Fortsæt med at læse →
Sneskred Det lykkedes i fin stil for Annemette og mor at komme fra den ene ende af byen til den anden via offentlig transport. Måske… Fortsæt med at læse →