16

Det er altså noget vildt…

Vejret har været vidunderligt. Sol, blå himmel og tørvejr har indbudt til en tur ned i Ådalen, men én ting havde jeg glemt; mængden af sne ude i verden. Der ligger så meget, at det er umuligt at færdes derude. Knæ- og hoftehøjde er ikke noget, der overrasker spor, når vi taler om nedbør her. Vi er bare blevet så vant, at vi glemmer. Altså indtil vi går udenfor…

Alene i haven og omkring huset ligger så store mængder, at Oskar igen er der, hvor han omtrent drukner derude. Han elsker sne, men selv han får nok, når han synker en halv meter ved hvert hop…

Når temperaturen stiger lidt og sneen glider af taget, skal Oskar i hvert fald ikke være i nærheden. Vi finder ham aldrig…

Du vil sikkert også kunne lide