En dejlig, dejlig weekend

Venner fra Roskilde trodsede enhver advarsel om snestorm og stred sig gennem landet, for at lande heroppe ved frokosttid i går. Det var temmelig sejt gået, synes jeg. Og dejligt at de orkede. Nu fik vi to dage i deres gode selskab og jeg har nydt det. Virkelig nydt det. De er fantastisk selskab, synes jeg. Jeg hygger mig så dejligt, når de er bænket i mit hus.

Jeg skyndte mig at bage en portion osteboller, så der var lidt solidt til de to mænd, vi måtte lade stå ude i snestorm og grave… og grave…  i et forsøg på at grave bil fri. Sænket undervogn i kombination med vores ikke-ryddede vej er ikke nogen vinder. Så er det sagt, men der var et par stykker, som nåede at få smukke, røde kinder, inden den endelig lykkedes dem at få fravristet sneen det eneste køretøj vi havde, da vi senere på aftenen skulle til koncert.

Mens de gravede nåede vi andre både kaffe, chokolade og som sagt forberedelserne til nybagte, lune osteboller. Inde igen fik de varmen med både boller og kaffe, hvorefter vi igen sendte dem ud i verden for at proviantere. Det er ikke nemt at være skaffer i dette hus.

Jeg fik de smukkeste tulipaner. Jeg elsker tulipaner. Jeg kunne fylde huset med tulipaner, men lige nu har jeg tulipaner hele tre forskellige steder, så jeg skal vist ikke klage. Det gør jeg nu heller ikke. Jeg nyder dem i stedet, ligesom jeg nyder det nye, åbne køkken. Vi mangler stadig en del, men vi er godt på vej og der er slet ikke tvivl om, at det bliver en fantastisk løsning med nyt lys og en tværgående kontakt, som alle allerede nyder i det daglige. Midt mellem murbrokker og malerbøtter.

Oline har indledt ferien med dyne på sofaen og hygge med tv og slik. Vores gæster er lige taget af sted i retning mod Roskilde, så jeg overvejer, om jeg ikke bare skal smide mig ved siden af den unge dame. Det ser altså ret hyggeligt ud.