Onsdag morgen

Onsdag morgen er sådan én, hvor jeg lister rundt alene og i stilhed, mens jeg rydder sporene af gårsdagen af vejen. Nogen rydder op og skaber orden, inden de går i seng. Sådan har de det bedst og de elsker, at de står op til orden. Jeg elsker også at stå op til orden. Det er mere den første del af det scenarie, der glipper for mig, for jeg er træt som i T RÆ T, når jeg går i seng. Jeg orker ikke andet, end tandbørsten og dynen. Så står man op til spor, som ikke kræver hverken fantasi eller ældgamle indianere, for at afsløre hvem, hvad og hvor.

Om morgenen ville jeg ønske, at jeg var sådan én, som ikke kunne gå i seng til rod. Sådan én, som kræver orden, for at sove. Det gør jeg ikke. Jeg kan sove i kaos. Uden problemer. Det kan resten af familien også.

Gad vide om de nogensinde overvejer, hvor rodet bliver af, for det er altid forsvundet på magisk vis, når de står op. Jeg holder nemlig af orden. Også selvom det får vente til morgenen efter.