Så blev jeg så klog…

Måske troede du, at jeg var gået på ferie for alvor. Forsvundet ud af dit liv. Væk. Måske troede du bare, at jeg fik en af de gode morfar med uldtæppe og lyden af tilfredse feriestartere i ørerne. Sov tiden væk…

Sådan var det naturligvis ikke. Jeg ville vide, hvor Kenneth tilbringer en god del af sine sene fredage, så jeg tog med på tur. I en bil fyldt til randen. Med pakker…

Der var sådan lidt japansk-inspireret have derovre i Nørresundby. Pænt nydeligt var det og der var ingen tvivl om, at Kenneth kan finde vej derovre med lukkede øjne og bare tæer. Jeg er helt sikker på, at jeg aldrig kommer til at synes, at det er fantastisk at tage med derover, men for enden af den udflugt lå weekendindkøbene og dem kan man ikke bare undslå sig. Ikke herhjemme.

På med vanten og så ned i rundkørslen og videre ud af Loftsbrovej. Der ligger Kvickly. Der blev provianteret og midt i det hele mødte jeg min gode kollega Lone. Tænk engang, jeg bliver bare glad helt ned i maven, når jeg ser hende, så det var den fineste start på påskeferien, jeg kunne tænke mig. Og lidt garn. Og primula i smukke farver og tonsvis af tulipaner og et bundt af de fineste krysantemum og så var jeg klar til kassen. Og turen hjem.

Nu trænger jeg måske nok til lidt sofa om ikke andet. Ah…