Oline er sendt ud af døren med tasken fuld af vand, brød og friskskåret frugt i mundrette stykker. Denne uges sidste afsluttende prøve er indledt for en lille halv time siden. Lige over middag returnerer hun. Jeg er spændt på at høre, hvad dagens mulige emner var ved Skriftlig prøve i dansk, skriftlig fremstilling.
Hun blev sendt af sted i god ro og orden. Det er luksus at være her til at sende hende ud af døren i dag. At sende hende af sted med hjertet fuld af kærlighed, opmuntrende ord og grin. Det er måske mest vigtigt for mig, men gud hvor jeg elsker hende og det, at jeg nåede at gøre det denne her ene dag i ugen.
Taknemmelig er jeg. Og solen skinner!
10 kommentarer
Wong Wai
6. maj 2010 at 00:41OG KÆDEN fortsætter HELDIGVIS – når barnet får barn/børn – SKØNT; det kommer LISELOTTE, ganske vist…. så bare rolig til “den tid”; VI “skrukker” s-u….. :-)
Liselotte
5. maj 2010 at 16:53Ja, det er fantastisk… og også lidt skræmmende, Luna – du har helt ret, men det er sådan. Pludselig elsker man et menneske så meget, at det altid vil komme før en selv. Det er fantastisk og det med, at dine børn er et livsvilkår, det er jo helt sandt. Oline kan vælge mig fra, men jeg kan aldrig vælge hende fra. Aldrig… :-)
Luna
5. maj 2010 at 16:47Og så det der med at elske sine børn. Nu er jeg ikke selv nået dertil, at jeg har fået nogen (endnu!), men som min kloge mor engang skrev i en kronik i Kr. Dagblad: “Jeg elsker dem [mine børn] fuldstændig uden forbehold. De kan såre mig, være ligeglade med mig, men jeg vil altid elske dem. I min verden kan jeg ikke vælge dem fra. De kan nok vælge mig fra, men jeg kan ikke vælge dem fra. De er mine livsvilkår.”
Det skræmmer mig lidt – for jeg vil jo ikke vælge min mor fra. Men at kærligheden til ens børn er så stor – og større end alt andet. Det er jo også fantastisk.
Liselotte
5. maj 2010 at 13:40Ann-Christina, den smager også pragtfuldt – lige tilpas sød/syrlig :-)
Ann-Christine
5. maj 2010 at 13:17mmmmm, så fik jeg da ellers godt nok lige lyst til ananas dér ;)
Det lyder dejligt at blive sendt ud af døren på den måde!
Liselotte
5. maj 2010 at 12:46ThinkingSpace, de er så dygtige, er de – og det med tiden… den flyver bare forbi, så det er virkelig vigtigt at huske at nyde :-)
Anne, ordene vælter da ligefrem ud af barnet, når det tager hende ;-)
Anne Dyrholm Stange
5. maj 2010 at 12:29Jeg er sikker på, at Oline klarer sin prøve til UG med kryds og slange!
Det danske sprog falder hende let – der kommer i alle tilfælde rigtigt meget af det fra hende :-)
ThinkingSpace
5. maj 2010 at 12:05Hvor er det skønt, og hvor er de dog dygtige! :-)
På søndag skal min ældste datter konfirmeres. Om jeg fatter, hvor tiden er blevet af. Jeg ar jo næsten lige fået hende, synes jeg.
Liselotte
5. maj 2010 at 10:17Om vi fatter det, Mette – det var det samme her. Totalt uden nerver, fuldstændig afslappet og uden overhovedet at have pakket tasken før ti sekunder inden afgang…
Mette
5. maj 2010 at 10:15Min pode blev sendt afsted til samme prøve – fuldstændig rolig og afslappet – meget ulig hvordan jeg husker mig selv fra min afgangseksamen på Vejgaard Østre :-)