15

Vil du med mig hjem?

I timer var arbejdsdagen ikke lang, men den endte med aldrig at ende. Næsten. Hele tiden bagefter er ikke nogen rar følelse og jeg har et stort behov for at være på forkant og ikke ligge i baghjul, så jeg var udfordret, men med lidt ekstra tid til hjælp i den sidste ende, fik jeg styr på verden og weekenden kunne begynde.

Frakken på og stormskridt ned af trappen. Ude på gaden trak jeg vejret helt ned i maven. Sagde jeg maven? Jeg mente tæerne. Bagefter hankede jeg op i tasken og stak af i retning af grønttorvet. Derhenne er der en taglejlighed til leje. Det er da ikke det ringeste sted at bo, tænker jeg….

Måske skal man være ung, for at gide, men så er det da også lige midt i altings begyndelse og ende…

Jeg fortsatte ned af Ågade og smuttede hen ad Christiansgade kun for at få øje på Rebel oppe på hjørnet af Rantzausgade. Så måtte jeg den vej forbi, for man bliver da i godt humør…

Hun er en farveglad pige, som forstår at vække lidt opsigt i den ellers noget farveløse gade…

Se bare, som den solgule stol klæder alle de rosa og grønne toner. Man kan sagtens hente inspiration der på hjørnet, hvis man dvæler et øjeblik eller to. Bagefter kan man blive glad af firmabilen. Synes jeg i hvert fald…

Rantzausgade er ikke lang herfra, så snart var jeg for enden…

Gad vide hvordan Aalborg tog sig ud dengang i december 1534? Meget anderledes end i dag, hvor Jyllandsgade ligger ryg til Kennedy Arkaden og busstop i hobetal. Der lå mit delmål, men først skulle gaden passeres.

Jeg nåede omkring en enkelt butik, inden jeg kunne mærke, at jeg i virkeligheden havde brug for at komme hjem. Hjem til ingenting og i hvert fald ikke flere mennesker, end dem jeg selv inviterer.

Jeg hoppede på 15’eren, tog lyd i ørerne og åbnede den flaske vand, jeg lige nåede at købe, inden bussen ankom. Begivenhedsløs var hjemturen. Strålende, tænkte jeg. Rolling Stones i øregangen, udsigt til smukke mænd og så på min absolutte yndlingsdag. Jeg ønskede ikke mere og se så, hvad jeg fandt, da jeg kom hjem…

En fredagsoverraskelse…

– og så endda bare fordi det er fredag… og Ann-Christine véd, at jeg elsker roser…

Mand, hvor ville jeg godt med mig hjem i dag. Tak Ann-Christine :-)

Du vil sikkert også kunne lide