Østerådalen

Sådan en sen morgenmad er virkelig med til at gøre doven og det endda helt ud i nogle tæer, som bestemt ikke var begejstrede, da viljen sejrede over lysten til at slænge sig i sofaen og vi trak i traveskoene. Hele familien. Også Oline, som lod sig overtale, da det gik op for hende, at man godt må gå tur i Østerådalen iført nattøj og varm sweater.

Vi har kun to minutters gang, så står vi midt i ådalen. Ind under tunnelen, som rummer spor til veterantoget og ude på den anden side, så er vi lige midt i den smukkeste natur.

Vejret er helt vidunderligt. Regntungt og der er nok ingen tvivl om, at der venter endnu mere væde senere, men næsten ingen vind kombineret med lune temperaturer gjorde turen til en dejlig oplevelse.

Den eneste som aldrig bliver træt er vist Oskar. Vi andre nåede tidspunkter, hvor tempoet blev en smule mere adstadigt, men jeg skal love for, at Oskar kan holde os til ilden. Han er utrættelig i sin jagt på nye områder at indtage.

Fugle trives godt i ådalen. Det er en del af hele idéen med engarealerne omkring Østerå at blandt andet fuglelivet skal blomstre. De fleste fugle er lidt mere generte, end ænderne her er det. Der er heldigvis plads til både at være genert og blive fri for tossede hunde, som Oskar, der tror, at de gider lege og egentlig bare venter på, at han kommer forbi.

Nu er vi retur. Vi syntes allesammen, at det var en skøn tur, som fortjener gentagelse, men ikke i dag. Nu venter sofaen og en film, tror jeg. Jeg gider i hvert fald godt.