Livgivende regn

Der er store kræfter på spil derude. Sådan nogen, som flytter noget. Alting vælter frem og krydderurtebedet er endelig ved at tage fart. Der er urter, som ikke overlevede fimbulvinteren, men der er også mange, som bare har været forbeholdne og først nu overgiver sig til forår og sommer.

Mine mynter er endelig gået i gang med at skyde. Jeg venter. Der skal laves myntegelé til vinteren. Vi er løbet tør og den hjemmelavede smager skønt, så det kan bare komme i gang med at gro.

Oskar kunne endelig lokkes med ud, nu hvor regnen er stoppet. Han er en tøsedreng, som så absolut foretrækker sol og sne fremfor den våde regn.

Vi skulle ned i stauderne. Lea har sendt en hel kasse fyldt med småplanter. Der var to slags valmuer og Purpur Solhat i flertal. Vi tog Kenneth i ed og så svang han skovlen, mens jeg dirigerede og Oskar fouragerede. Nu er der masser af planter i jorden og alle er sat med et ydmygt ønske om, at de straks går i gang med at trives og gro. Det kunne jeg rigtigt godt tænke mig.

Efter staudesuppleringen var det tid for en haverunde. Sådan én, hvor man bare traver ved siden af hinanden og hygger sig med det. Ah, livet er godt. Også i regnvejr.