Jeg kan godt mærke, at jeg i den grad er sommerferieparat. Længselsfuld spejder jeg ned over kalenderen og husker mig selv på, at årets sommerferie falder senere, end jeg er vant til. Nye tider kræver nye vaner. Jeg må finde tålmodigheden frem, for der er stadig en måned til, at vi drager sydover. I morgen er der faktisk præcis én måned til, at vi får overdraget årets feriebolig og kan gøre alvor af alle de drømme, der fylder mange af vores vågne timer for øjeblikket.
Det er en ny ferieform vi skal stifte bekendtskab med, så der er allerede nu små, forsigtige forberedelser i gang. Den vigtigste af dem alle er listen. Listen skriver jeg hvert eneste år. Den er elastisk og ustabil. Den skifter hele tiden. Nogle ting streges ud, mens andre kommer til. En huskeliste, som skal hjælpe os med at minimere de overraskelser, som vil være uvelkomne. Glemte pas og den slags…
Solbriller har vi altid på listen. Et år skulle vi, som vi næsten altid gør, køre ned gennem Europa i højsommeren og i dejligt solskinsvejr og havde uheldigvis glemt solbrillerne. Begge er vi meget lysfølsomme og ingen af os kan bruge solbriller uden god beskyttelse, så vi har med årene investeret, gemt og passet på, men altså uheldigvis også glemt dem den ene gang. Ikke sjovt! Slet ikke sjovt, for manglende øjenbeskyttelse gav os begge røde, rindende øjne og massive hovedpiner. Vi har lignet idioter den sommer. Det skal vi ikke i år, har jeg besluttet.
Solbriller er også mode. Nogen vil grine af det og mene, at vi er ude i noget overfladisk pjat. Jo tak, det er der måske noget om, men ikke desto mindre var Kenneths tidligere arbejdsliv koncentreret om at tage sig ud, være med på og allerbedst på forkant med moden. Det gjaldt også solbriller og nej, det er ikke nyt, at der er mode i dem. Det var der skam også for tyve år siden, hvor Kenneth fik lavet en imponerende samling af den tids solbrilleikoner; Ray-Ban i varierende modeller.
Vi er ude i noget retro her, men af den fede slags. Jeg gik nemlig på jagt i gemmerne og indtil videre har jeg været heldig at finde fire af parrene. Der er flere. Blandt andet har Kenneth også et par klassiske Aviator med grønne glas og guldstel ligesom Wayfarer’en også findes i sort et eller andet sted her på matriklen. Toptjekket kunne han være. Gad vide hvor…?
Solbrillerne må med på turen ned gennem Europa. Ray-Ban-Revival Tour. Jeg er klar!
16 kommentarer
Britta A.
10. juni 2010 at 19:23Helt rigtigt, Liselotte. Tingene er ikke så firkantet og den sidste del af testningen mht. glas/beskyttelse er noget usikre ;-)
Og se’fø’li’ hænger kvali… og pris som oftest sammen.
En glad og øjenbeskyttende sommer til dig og dine! :-)
Liselotte
10. juni 2010 at 20:28Tak, der skulle være en rimelig sandsynlighed for, at det lykkes os i år, Britta :-)
Liselotte
10. juni 2010 at 16:32Jeg tror sagtens, at det kan være sådan, Britta :-)
Jeg tror til gengæld også, at der er ting, man ikke umiddelbart kan se, men først oplever, når man opholder sig udenfor i stærkt sollys over en længere periode og beskyttelsen mod de skadelige stråler er jo heller ikke noget, man kan “se” sig til ved at kigge på eller gennem glassene. Ray-Ban er gennemtestet og garanteret fornuftigt skruet sammen i forhold til at beskytte, mens jeg også på et tidspunkt læste, at nogle meget dyre designerbriller viste sig at have så ringe glas (så dårlig kvalitet med masser af urenheder og uregelmæssigheder), at de gav hovedpine efter ganske kort brug, så nej… der er vist ikke andet at gøre, end undersøge markedet og i sidste ende bruge sin sunde fornuft :-)
Risikoen ved at købe de billige solbriller kender jeg i hvert fald… og jeg er ikke køn så ;-)
Britta A.
10. juni 2010 at 15:48Blot en lille historie fra for 10 år siden sådan ca. :-) En kollega fremviste sine nye Ray-Ban solbriller til ca 700 kr. og ved en “pudsighed” sidder en anden kollega med et par fuldkommen mage til (uden mrk.) med en pris på 40 kr. Det kan nok være at begge par briller blev nøje undersøgt, sammenlignet og testet. Udfaldet var, at der tilsyneladende ingen forskel var….
Ok. En lang historie – kort: Hvad betyder mest mrk. eller pris. Eller tror vi (incl. mig selv) at det hver gang er de dyreste, som har den bedste værdi? Ok, det er et sats… og måske var det blot en tilfældighed… ingen regler uden undtagelser, vil jeg nok vælge at sige.
Det var bare lidt til eftertanke… ;-)
Kærlige tanker og rigtig god dag :-)
Liselotte
10. juni 2010 at 11:31Dét er der, Deborah – og sarte øjne er i hvert fald taknemmelige for Ray-Ban :-)
Deborah
10. juni 2010 at 11:02Jeg er også blandt de heldige, der har to par fra “tidernes morgen” og de er stadig rigtig gode :) Det er en af flere tilfælde, hvor kvalitet betaler sig.
Fisker & Fernández
9. juni 2010 at 20:25Sejt! Jeg er helt klart med på Wayfarer’ne – jeg kan faktisk næsten mærke, at jeg måske kommer til at købe nogle i weekenden. Den kopi jeg havde dengang for 20 år siden er vist forlængst gået til, og hvis de nu får en renæssance igen om 20 år, så er pengene jo givet totalt godt ud ;-)
Liselotte
9. juni 2010 at 21:24Fisker, det er bare afsted… for de er jo for fede :-)
Sidsel
9. juni 2010 at 20:19Hahaha… har også gemt mine gamle Rayban… Og min mand har bestemt også gemt sine (de samme som øverst til venstre)… Han fik først nye for 2 år siden!!! Men de er måske på vej frem igen? Solbriller ala Tom Cruise “Top gun” synes jeg også, jeg kan se de unge teenage drenge med….
Liselotte
9. juni 2010 at 20:22I kan godt få fundet dem frem igen, Sidsel – det er jo retro på den fede måde :-)
Liselotte
9. juni 2010 at 17:40Tak for mere til listen, Mia – noget skal vi selv sørge for og noget er standardudstyr i vognen, vi lejer :-)
Mia Folkmann
9. juni 2010 at 16:20husk at skrive følgende på listen (hvis det ikke allerede står der):
campingpas, advarselstrekant, forsikringsbevis og sikkerhedsvest (sidstnævnte er obligatorisk i flere lande…) :-)
Anne
9. juni 2010 at 15:22HiHI…hvor har jeg dog solgt mange af dem, i mit tidligere job….så var der tiden med Oakley og så …. så blev det bibliotekstid :-)
Liselotte
9. juni 2010 at 15:33Anne, sådan skifter tiden… både hvad angår brillemoden og livsvejene. Kenneths er jo også blevet en anden :-)
Anita
9. juni 2010 at 15:10Og det får mig til at tænke på en historie, jeg aldrig glemmer. De leopardprikkede ;-D
Liselotte
9. juni 2010 at 15:32Ja for pokker, Anita – sjovt nok så fortalte jeg akkurat den historie til mine kolleger i går og den vakte jubel… og lidt sådan “arghhh… det havde han da ikke på?” ;-)