Rig på have

Det skifter derude. Sol i korte øjeblikke og så skyer så sorte og tunge, at man næsten må dukke sig, når man vover sig udenfor. Der er ikke faldet regn og måske går vi i virkeligheden fri, men ingen ved det, for det er ærlig talt ustabilt ad pokker til.

Vinden er frisk og ikke varm, så en trøje er også påkrævet, når man vil inspicere vinbjergssnegle og ribs in spe. På med den hjemmestrikkede og af sted. Ned i bunden af haven ville vi, Oskar og jeg. Vi elsker begge den vilde del af haven allerhøjest, så du finder os ofte dernede begravet i et eller andet mirakel, vi er de eneste, som ser.

Ribsbuskene bugner. Både fuglene og jeg bliver glade i år og solbærrene samarbejder, så det er en lyst. Æbletræerne står med spæde frugter i hobetal og jordskokkerne overlever hvad som helst. Hindbær og Brombær vil også gerne i år, så der er virkelig basis for både sylt og snaps. Ingen kommer til at mangle. Det er dejligt. Akkurat lige så dejligt, som muligheden for at træde ud i naturen, når man har lyst.

Jeg elsker min have og jeg føler mig ualmindelig rig, når jeg træder ud i den. I år får den ikke megen arbejdskraft, men alligevel belønnes jeg med frugt, nødder og bær, blomster i alskens smukke former og farver og træer med løv, som er smukt og yder skygge, når det er hvad jeg efterspørger. Man skulle være et skarn, hvis man ikke var taknemmelig for al den rigdom. Jeg véd, at jeg er.