For år tilbage tog vi til en lille bjerglandsby lige nord for Lucca, fordi vi ville overbevise os selv om, at vi sagtens kunne finde ud af at rejse til andet end Provence.
Der var dejligt. Der var faktisk – og helt uden overdrivelse – betagende smukt. Vi boede med udsigt ud over dalen ned mod Lucca og på skråningerne omkring byen voksede kæmpestore Valnøddetræer. På jorden under træerne lå nødderne. Endnu var de ikke helt modne, men nogen faldt alligevel og friske valnødder er et studie værd. Oline troede, at det var små hjerner, som nogen havde tabt og jeg forstår, at hun troede det. De lignede. Hønsehjerner. Det var i hvert fald, hvad vi bildte hende ind.
Siden har jeg ønsket mig en valnød og for tre år siden fik jeg en i gave af Kenneth. Den har været ubeslutsom. Vidste vist ikke rigtigt, om den ville bo her, men endelig ser det ud til, at den har besluttet sig for at blive…
Det bliver ikke nogen stor høst, men den er min! :-)
33 kommentarer
Farmors
8. juli 2010 at 16:13Her har jeg endelig fått tak i et valnøttre, det blir spennende om det overlever! I gartneriet sa de at det var hardført. (Oslo-området) Jeg har linket til din deilige oppskrift på ovnstørrede tomater i min blog, håper det er greit…Har en ladning i ovnen i dag. De blir straks ferdig tror jeg, det dufter herlig!
Liselotte
8. juli 2010 at 19:37Farmors du må have held og lykke med Valnødden og tomaterne er dejlige, så jeg håber da, at dit link gør, at mange andre får fornøjelse af dem :-)
Stine
8. juli 2010 at 14:05Selv med en lille høst er der mulighed for den skønneste valnøddesnaps – det skal du unde dig selv;-)
Rigtig god ferie!
Liselotte
8. juli 2010 at 19:36Stine, jeg overvejer… for i virkeligheden er den eneste snaps jeg drikker en Rød Aalborg og helst sjatlunken ;-)
Juni
8. juli 2010 at 00:02Åh, dette innlegget fikk meg to år tilbake i tid, da var vi i en fjell-landsby rett i nærheten av Bagni di Lucca, og området var fullt av valnøtt- og kastanjetrær…sukk…vakkert…
Gleder meg til å se masse flotte bilder fra ferien din!
Liselotte
8. juli 2010 at 07:36Vi var omtrent det samme sted, Juni, så det er ikke underligt, at jeg fik dig til at mindes. Vi var lidt længere inde i baglandet, lidt højere oppe i bjergene i en lille landsby ved navn Cerageto, men det er ikke mange kilometer fra “dit” sted :-)
Jill
7. juli 2010 at 22:44Sikke en fantastisk have, du har! Glæder mig til at få have en dag, og hvem ved, måske et valnøddetræ ;-) Tak for en dejlig blog…
Liselotte
8. juli 2010 at 07:35Haven er en elsket plet her, Jill :-)
jette
7. juli 2010 at 22:21Mon I møder “Løgnhalsen fra Umbrien” eller finder nøglen…. ;)
Under alle omstændigheder må I ha’ en fantastisk ferie…
Liselotte
7. juli 2010 at 22:32Vi vil i hver fald holde øje med løgnhalsen, Jette og tak for ønsket for ferien. Vi vil gøre vores allerbedste :-)
Irene
7. juli 2010 at 21:58Vi satte en ribs- og en solbærbusk i efteråret. De bærer frugt nu, ikke nogen stor høst heller, men jeg troede den smule, der var skulle være min. Det skulle den så ikke. Fuglene kom først! HA! ;-)
Liselotte
7. juli 2010 at 22:31Irene, fuglene skal også leve og der findes net, men jeg kan slet ikke holde ud at skulle befri fugle, der er viklet ind og skræmte til døden. Så hellere dele – og om et øjeblik har du også så mange bær, så det ikke betyder noget at dele :-)
Bea
7. juli 2010 at 21:18jeg sier det bare.. alt man putter i jorden her i Danmark vokser og gror !!
og skulle du ta veien forbi Lucca i år, vil du ikke kikke forbi denne damen her og si hei
http://lescotrions.blogspot.com/
Vale er en fantastisk dame med et varmt hjerte der har en lille butikk i Lucca og hun vil elske å møte en blogger her fra nord :)
ha` en rigtig god aften
Liselotte
7. juli 2010 at 22:29Tak Bea – både for ønsket for aftenen og for tippet om Vale. Man ved jo aldrig, hvor vi ender henne :-)
Mia Folkmann
7. juli 2010 at 21:16Jeg tror, at du bliver vældig glad for dit træ. Jeg var netop forleden oppe på en økologisk gård i Nordsjælland, hvor jeg købte valnødder fra deres ene kæmpestore træ, der står midt på gårdspladsen. Jeg har stadig skålen fuld, og de smager bare SÅ godt! ;-)
Liselotte
7. juli 2010 at 22:28Jeg er helt sikker på, at vi bliver glad for både træ og nødder, Mia – og ja, de smager bare SÅ godt :-)
unikarina
7. juli 2010 at 20:24Stor eller lille høst – det er glæden ved at kunne høste lækre nødder, bær, frugter eller grøntsager af egen avl.
Vi skal bl.a. holde høstfest med 10 æbler og 4 hindbær – det glæder vi os til ;o)
Liselotte
7. juli 2010 at 20:44Jamen glæden er der jo – uanset størrelsen af høsten. Jeg er helt enig :-)
Newyorkerbyheart
7. juli 2010 at 20:01Ej, hvor fantastisk, sikke en gave :-)
Vi skal – forhåbentlig – forbi Lucca i august. Ihvert fald skal vi til Firenze og planlægger at tage til Lucca også, jeg glæder mig så meget……
Mange hilsner
Birthe
Liselotte
7. juli 2010 at 20:23I kan roligt tage til Lucca også, Birthe – som en rolig kontrast til Firenze :-)
Lisbeth Bula
7. juli 2010 at 19:56Det blir feiring når du kan høste dem!! Tro meg, det er veldig gøy å ha bakverk med egne valnøtter! Jeg hadde så mange et år at jeg ikke visste hvem som skulle velsignes med nøtter til slutt. Men det var saktens på et annet kontinent og på breddegrad med Frankrike. Her til lands er jeg da bare glad jeg får plommer. Med smak av sol, hvis jeg er riktig heldig!
Liselotte
7. juli 2010 at 20:22Lisbeth Bula, jeg glæder mig, men der går vist nogle år endnu, inden jeg har overskud ;-)
Bibbi
7. juli 2010 at 19:03Mine bedsteforældre havde et stort valnøddetræ og det var lykken at guffe de helt friske, ja næsten saftige nødder i sig! Det samme med friske hasselnødder – dem havde de osse mange af…..
Men nu jeg tænker over det, ser man faktisk ikke så mange valnøddetræer længere. Hvorfor mon? For det er jo virkelig et smukt træ :o)
Liselotte
7. juli 2010 at 19:20Ja, det er virkelig et smukt træ, men det vokser langsomt og desuden er der vist noget med, at løvet indeholder en gift, som bevirker at intet i nærheden vil vokse. Vi får se, Bibbi – jeg glæder mig i hvert fald til friske valnødder :-)
En fugl i hånden
7. juli 2010 at 18:26Åh ja, jeg ønsker mig også et valnøddetræ. Synes, der er noget betagende og forankrende ved at plante et træ, der er 30 år om at blive fuldvoksent, og som kan stå næsten uendeligt længe.
Dejligt, dit træ har fundet sig tilpas hos dig, og kvitterer med frugter allerede.
Liselotte
7. juli 2010 at 18:44Jeg er også glad for at opdage, at det er begyndt at trives nu :-)
Karin
7. juli 2010 at 18:26Good one med de hønsehjerner ;-) Og dejligt med eget valnøddetræ. I har da snart en hel nøddelund!?
Vi har også lige opdaget et lille selvsået hasselnøddetræ der får lov at blive. Tak fugl!
Liselotte
7. juli 2010 at 18:44Hasselnødderne elsker vi herhjemme – I kan glæde jer, Karin :-)
Anne
7. juli 2010 at 18:02…og du er noget mere heldig en jeg er med mit valnøddetræ…det valgte at gå ud i vinterens løb :-(
hønsehjerner haha..
Liselotte
7. juli 2010 at 18:43Jamen jeg har også været i tvivl omkring mit, men det valgte altså heldigvis at blive, Anne :-)
Therese
7. juli 2010 at 17:51Nå ja, og valnøddesnaps lavet af de helt grønne umodne valnødder, er ganske dejligt :)
Liselotte
7. juli 2010 at 18:43Uhm, du siger noget :-)
Therese
7. juli 2010 at 17:50Jeg er sikker på at træet blir stort og majestætisk – en dag.