En stak til eksperimenter

Noget af det bedste ved at have ferie er, at der er god tid til alting. I dag blev der tid til at lade Oline vågne i eget tempo, hvorefter pandekagerne kunne bages, så duften snoede sig ind på værelset og vækkede de sidste celler i hendes teenagetrætte krop.

Herhjemme er de aldrig blege for at eksperimentere med pandekagerne. Der er snart ikke grænser for, hvad de har spist dem med. Ahornsirup er selvfølgelig den sikre klassiker, som altid MÅ indtages, men der ud over er der sandelig fri fantasiudfoldelse på spisebordet, når de går i gang. Der er mange forskellige ting sat frem, for man skulle jo nødig løbe tør for idéer…

De mest bizarre udgaver denne middagsstund var Olines pandekage med et tykt lag af den flydende Marsmallow Fluff og Kenneths skivede, stærke ost hjembragt fra Bayeux. Tak for mad, siger jeg bare, men Brunnebys Blåbärssylt er en klassiker, som i dag viste sig at klæde et lag af en af mine yndlingsoste; Président Rondelé med havsalt fra Camargue.

Hold nu op, som det var en himmerigsmundfuld og mig der ellers ikke er vild med pandekager, men bager dem til de to andre, fordi de elsker dem.

Ovenfor er en af Kenneths yndlinge i dag. En brie med bid, blåbær og så ellers fuld fart frem.

Jeg bager altid for mange pandekager. En stak er deponeret i køleskabet. Jeg ved, at de er væk, inden vi rammer i morgen.

Dagens eneste, men også største fejl var, at jeg valgte at følge en nylig fundet opskrift på pandekagerne, for de opførte sig mildest talt anderledes, end mine egne plejer at gøre. Jeg kan lide tykke, luftige pandekager. Disse blev tyndere og mindede i højere grad om en almindelig dessertpandekage bortset fra den manglende sødme, men klog af skade vil jeg fremover gøre, som jeg plejer og røre med intuition og kærlighed. Det dur.