25

Er jeg latterlig eller tilgivet? Begge?

Sikke en fest…

Jeg sover ikke om natten og jeg sover ikke om dagen. Jeg sover bare ikke. Så bliver jeg vrøvlet og jeg har ondt og pludselig er der for meget testosteron og jeg bliver urimeligt sur og tvær og er omtrent overbevist om, at jeg dør af bihulebetændelse og en endnu ikke opdaget lungeinfektion, som er så sjælden, at den slet ikke har fået noget navn endnu.”I det mindste vil jeg så få en lungeinfektion opkaldt efter mig“, siger jeg så og er sølle. Og latterlig. Glemte jeg latterlig? Dét er jeg!

I nat sad jeg oppe i stuen i ensom majestæt, for jeg hoster for vildt og kan slet ikke undertrykke det. Jeg ville skåne resten af familien for at lytte til det kor af søløver, der har slået sig ned på mine stemmelæber for øjeblikket. Forsøget på at give ro inkluderede en tåbeligt massiv indtagelse af hostestillende midler lige fra varm mælk med honning til medikamenter, som smager så grimt, at jeg bare ved tanken mærker, at maven trækker sig sammen i kramper. Føj og så hjælper det ikke engang en hujende vestenvind!

Næ, jeg tror bare, at jeg skal rive de sidste dage ud af kalenderen og søge tilgivelse hos mine nærmeste, for helt nem er jeg ikke. Jeg ved det godt.

Du vil sikkert også kunne lide