Dok#1

Vi parkerede ude på Østerbro og havde fornøjelsen af et vidunderligt gavlmaleri, som så absolut pynter, hvor det er placeret.

Nogen ser hærværk. Andre ser kunst. Jeg kan lide det, hvor det pynter på triste omgivelser og kvaliteten er i orden. Når der bare tagges uden andet end en græsgrøn spraydåse og et uopfindsomt navn, er det lige meget, men med kærlighed til formsproget bliver det noget helt andet og så absolut en oplevelse for beskueren. Lidt træt er det måske, men jeg er nu alligevel vild med det.

Bagefter passerede vi Sømandshjemmet på vej op til Nørregade, som blev vejen frem for os i dag. Vi endte ved Boulevarden, hvor vi skridtede rask til i retning af Tolbod Plads. Undervejs passerede vi rådhuset, som var iklædt festligt rødt i dagens anledning.

Måske sad de festklædte foran Rådhuset og ventede på et brudepar. Vi blev ikke så længe, så vi nåede at finde ud af det. Vi fortsatte ned over Nytorv og ned langs bushungrende horder, som kiggede temmelig fornærmet på os, når vi vovede os forbi det stoppested, hvor de havde tilkæmpet sig en plads i første række. Underligt, som man kan ende med at være utålmodig, rigid og i en slags nultolerancetrance, når man venter på bussen på Østerå.

Der var faktisk en samling udstillere, som i dén grad overraskede med den meget høje standard. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men jeg blev glædeligt overrasket. Ingen hjemmesløjd, men smukke, gennemførte værker af virkelig høj kvalitet. Der var nok at tage hul på.

Du kan selv tage et kig på hjemmesiden, hvis du vil se, hvad du er gået glip af, men der var flere ting, som stak ud og gjorde indtryk på mig…

Kirsten Sonnes festlige, farverige smykker gjorde stort indtryk og specielt disse armbånd fristede ligesom Liv Eskholms firkantede sølvringe var noget, som absolut gjorde en kvindehånd smukkere. Jeg har noteret og ønsker mig…

Lotte Kjær havde lavet fine, farverige halslykker. Jeg ærgrer mig fortsat over, at jeg ikke fik købt en af dem. Sådan kan det gå, når snusfornuften for et øjeblik overtager.

Det gik ikke helt så galt, da jeg ramte Porcelinge… eller det kommer vel an på øjnene, der ser…

Her var fristelser i hobetal. Jeg er vild med porcelænssmykkerne, som er så populære lige nu, men jeg er også sådan lidt træt af, at det hele ligner hinanden. Altså det var jeg. Det var kun til jeg fandt vej til Porcelinge, for nok er idéen den samme, men resultatet er unikt og lidt skævt, men med en utrolig sikker sans for æstetik. Se bare indpakningen.

Jeg var snart tabt for omverdenen, for der var nærmest ikke det, jeg ikke kunne tænke mig at eje…

Jeg endte med et meget beskedent udvalg, men jeg kunne ikke stå for åkanderne og søpindsvinene her. Ja, det hedder ingen af dem altså, men det er navne, jeg synes de burde have og åkanderne er allerede flyttet ind i ørerne her. Jeg elsker dem!

Nej, de var ikke spor dyre. De var dagens kup. Tohundrede kroner for begge sæt, fordi jeg kun skulle have skiverne og havde ørenringe at bruge herhjemme. Det er da rørende billigt.

I teltet om hjørnet stod så pludselig denne fede stol. Vi er så sjove, for som én bevægelse snupper vi modpartens arm, som for at sige “Hey, har du set?” og det havde vi jo. Begge to og på én og samme tid. Vi var forelskede. Vi er desværre ikke formuende, for ellers var den allerede at se herhjemme.

Nu kan vi bare drømme om Zeen Lounge og de andre topseje møbler fra LOP FURNITURE.

Bagefter faldt jeg over RubFur by Branner, som lavede de fedeste ting. Tøj og tasker. De havde en herlig, stor taske hængende, men altså… jeg mangler jo ikke ligefrem…

En af de sjoveste oplevelser var cooperation//STANDARD, som er unge mænd med alternativ tilgang til verden. Dok#1 skriver:

cooperation//STANDARD er en tysk-schweizisk designergruppe, der leger med begreber og betydninger. Gruppens fire medlemmer designer smykker, møbler, belysning og brugskunst i porcelæn. Deres håndværk er upåklageligt – smukt og funktionelt – men det mest opsigtsvækkende er perspektivet. Hver gang er der stillet skarpt, og som regel er vinklen drejet 180˚, så vi ser hverdagens brugsting og pyntegenstande på en ny måde.

cooperation//STANDARD viser værker med humor og kant – f.eks. signetringen uden signatur, lysekronen skabt af kaffekopper i klynge og et klædeskab påsat et væld af knager til at opfange henkastet tøj. Eller møbler, der leger med vores opfattelse af symmetri og balance.

Kenneth var vild med deres klædeskab med udvækster. Jeg var vild med det meste. Det var absolut værd at gæste Dok#1. Absolut.