Morgenstund har guld i mund. I hvert fald har den været langsom, som jeg kan lide den. God tid, kaffe og snak.
Dagen skal planlægges. Der er opgaver, der ligger og venter og sidst på eftermiddagen kalder Tolkebooking til samling, så lidt prioritering er vist på sin plads, men alt gøres i god ro og orden og med stearinlys og kig til blå himmel er alting jo spiseligt.
Der er nok på dagens liste. Mere end rigeligt faktisk. Jeg havde glemt, at det kræver tungen lige i munden at lande på en onsdag, men hvis der nu bliver plads til grin, kan ingen klage – og det bliver der.
Jeg opdager pludselig, at det er evigheder siden jeg sidst har været i penalhuset. Kan du se hvorfor?
Der ligger en lighter dernede. For et års tid siden var jeg ryger. Noget af det værste der kunne ske var, at jeg ikke havde ild til cigaretten, så i penalhuset lå en ekstra lighter.
I dag sidder jeg ovenpå et værtshus, når jeg går på arbejde. Nogen dage kan du pludselig høre mig udbryde “Føj for pokker, nu siver der igen røg op fra Smedekroen” og kald mig bare sart, men så skulle du have set mig i går morges, hvor jeg forlod et åbent busskur, hvor en medventer tændte en cigaret, hvis røg strøg lige i min retning.
Jeg påstår stadig, at jeg begynder at ryge igen, så snart jeg fylder 76. Jeg elskede at ryge, men jeg lyver måske i virkeligheden for mig selv.
22 kommentarer
Sidsel
29. september 2010 at 20:22Jeg ELSKER/ELSKEDE at ryge. Har bare ikke gjort det i 3 år. Huden bliver bare grim. Basta. Tingene lugter. Jeg skiftede tøj HVER dag. Luftede kronisk ud, så meget at de kaldte mit hjem en igloo… I dag kan jeg ikke lide lugten af røg(det kunne jeg heller ikke før), men alligevel savner jeg at ryge, men tror mere at det er den hygge som var, den afslappelse det gav, det er DET jeg savner.. aldrig mere cigaretter. Så hellere en dyr parfume! Se på kvinder som er ryger. Huden på kinderne er ternet. Rynkerne tydelige. Stemmen hæs og dyb.. Kun det med stemmen er sexet..haha.. Nå, Liselotte. Her på Mallorca er skønt, varmt og solrigt…
Hyg, myg
Liselotte
30. september 2010 at 06:48Sidsel, du har ret i det hele – den sexede stemme kan man også få af at grine tilstrækkeligt meget, så det er bare i gang med os ;-)
Nyd nu din ferie. Jeg er VILDT misundelig! :-)
lene
29. september 2010 at 19:25du begyndeer ikke igen for det lugter og røgen hænger i dit flotte strikketøj.
De er kun de første 5 år der er hårde at komme igennem.
Liselotte
30. september 2010 at 06:47Nej, jeg tror heller ikke, at jeg begynder igen, Lene ;-)
Jeg synes overhovedet ikke, at det er hårdt. Jeg savner ALDRIG at ryge, så det er dejligt og nemt, må jeg sige :-)
Solrun
29. september 2010 at 18:08Jeg sluttet å røyke 12.nov 2008, og er som deg, veldig glad for at jeg gjorde det.
Her hjemme har vi hatt en sinnsykt oppmerksomhet på helse og nye ministre har laget nye helsereformer i hytt og pine. Så jeg startet min egen lille helsereform, hvor punkt 1 var å slutte å røyke. Punkt 2 og 3 er jeg også i gang med nå, trim og vektreduksjon. Det er deilig å kunne påvirke sin egen helse.
Men god helse er også trivsel…så jeg har som deg, sagt at jeg begynner på igjen når jeg blir pensjonist….så får tiden vise om jeg gjør det..
Ha en fortreffelig røykfri aften!
Liselotte
30. september 2010 at 06:46Solrun, du er sej sådan at være i gang med at gøre dit helbred bedre. Jeg lover mig selv hele tiden, at jeg gør noget NU og alligevel kan jeg ikke rigtigt finde vej til startlinjen ;-)
Randi
29. september 2010 at 12:41Jeg ved ikke med dig Liselotte – men for mit eget vedkommende ved jeg stensikkert, at jeg aldrig kommer til at ryge igen. For mig var det svært at holde op, men jeg tror altså, at det ville være endnu sværere at skulle begynde igen. Sådan en løs aftale med sig selv om, at man må begynde igen om laaang tid kan sikkert give styrke i afvænningsfasen – men man behøver heldigvis ikke overholde den :-)
Liselotte
29. september 2010 at 13:23Hvor har du ret, Randi – men behøver ikke overholde den og sådan tror jeg, at det bliver med mig. Jeg springer over til den tid, tror jeg :-)
Jeg er SÅ glad for, at jeg er stoppet. Det har været meget, meget godt for mig og mit helbred, så der er kun godt at sige om mit rygestop, men hvorvidt andre skal/ikke skal lader jeg være helt og aldeles op til dem. Der ligger meget sjælero og nydelse i at ryge for mange af os, som har/gør det, så det er et stort skridt at skulle stoppe :-)
Gitte
29. september 2010 at 11:13Det er faktisk rart at høre, at en ex-ryger kan blive lidt sippet. Selv har jeg aldrig røget, så det er vanskeligt at sætte sig ind i hyggen/afhængigheden.
Men jeg forundres, når jeg fx går forbi en yndig, ung pige med en cigaret, en pige som helt sikkert har brugt tid foran spejlet med hår og makeup og sikkert også dejlig duft. Ved hun bare ikke, at lugten af røg “ødelægger billedet”?
Disse tanker får normalt lov at blive indenbords – men jeg hvisker dem lige her på siden ;-)
Liselotte
29. september 2010 at 13:21Man kan ikke lugte det, når man ryger, Gitte. Jeg kunne ikke. Derfor, tror jeg…
I går fik jeg fat i et af mine efterårstørklæder, som havde ligget i den store kurv i gangen, som rummer alle vejrligs nødvendigheder. Der havde det ligget siden sidste år. Føj! Det stank af røg og er vasket forlængst ;-)
Anita
29. september 2010 at 10:44Jeg er endnu ikke nået til det punkt (og gør det forhåbentlig aldrig), hvor jeg vrænger næse af askebægre og glade talende mennesker som står og ryger. Jeg stopper til gengæld op og snuser ind og nyder den genkendelsesfølelse, jeg får i hele kroppen ved duften af frisk cigaretrøg. I sådanne øjeblikke mærker jeg, hvor meget jeg også elskede- og vitterligt hyggede mig med at ryge.
Men jeg vender ikke tilbage igen, for mit nuværende helbred har ikke været bedre siden jeg var barn, og jeg tilslutter mig heller ikke koret af sippede ikke-rygere. Aldrig i livet!
Liselotte
29. september 2010 at 13:19Jeg håber heller aldrig, at jeg bliver fordømmende. Frelste eks-rygere er trælse, men når det er sagt, så er jeg overrasket over hvor MEGET det lugter og hvor grimt det meste af det lugter. Den friske duft af cigaret holder jeg stadig meget af, men det er forbløffende sjældent, at det er netop den duft jeg oplever i forbindelse med at ryge :-)
Gitte Joensen
29. september 2010 at 10:27Jeg har det på helt samme måde. Jeg tænker tit over, hvad min elskede familie har måttet lugte til – dengang jeg røg og ikke kunne lugte det, jeg kan nu.
Jeg undgår også helst røg – men stiller glad og gerne et aksebæger frem til mine gæster, hvis der skulle komme en enkelt ryger forbi – men forbeholder mig retten til at sætte eddike i vindueskarmen og lufte godt ud bagefter :-)
Det er 5 – 6 år siden jeg stoppede – og jeg kan ind i mellem stadig få lysten til en smøg – til nytår røg jeg lidt af en – og føj for pokker – så er jeg kureret i et par år igen.
Liselotte
29. september 2010 at 13:17Jeg har det som du, Gitte – gerne rygere her – og så en solid udluftning, for overraskelsen er jo, at det lugter MEGET mere, end jeg havde fantasi til at forestille mig, da jeg var ryger :-)
ThinkingSpace
29. september 2010 at 10:26Dejligt, at morgenstund også har guld i mund oppe ved dig… det har den også her. Tillykke med at du er blevet sart ikke-ryger – det er super sejt gået! :-)
Liselotte
29. september 2010 at 13:16Åh nej… jeg vil helst ikke være sart, men… jo, jeg er nok lidt sart, men forhåbentlig ikke på den sure eller frelste måde, for det kan jeg altså ikke holde ud ;-)
Fluesvampen/Lærke
29. september 2010 at 09:55Til marts er det 10 år siden jeg holdt op! De første mange år sagde jeg, at jeg ville starte igen når jeg blev 70. Men når jeg nu sidder og kigger tilbage på min karriere som ikke-ryger må jeg se i øjnene at det er mange år siden jeg holdt op med at ytre mig om det – hvorfor mon? Tror det handler om at gå fra en identitet til en anden – at fylde den nye ud tager tid, men hov, pludselig passer den :-)
Liselotte
29. september 2010 at 13:15Jeg tror, at du har ret, Lærke – og jeg tror aldrig, at jeg bliver ryger igen :-)
Kat
29. september 2010 at 09:26Det er helt okay at indroemme at du faktisk ikke elskede at ryge, men at du var noedt til det. Jeg synes det er saa flot du er holdt op.
Liselotte
29. september 2010 at 10:25Jamen jeg tror ikke, at jeg var nødt til det, Kat. Jeg elskede det virkelig! Jeg er vist bare lidt i tvivl om, hvorvidt jeg genoptager passionen engang ;-)
strikkelise
29. september 2010 at 09:14Hehe, ingen er så sart for røyk som en forhenværende røyker. Jeg snakker av personlig erfaring. :)
Liselotte
29. september 2010 at 10:25Jeg bildte mig ind, at jeg ALDRIG ville blive sart. Som om… ;-)