Langsom søndag

Søndagen er startet i absolut langsomt tempo. Faktisk nærmest minus-tempo. Det er ikke meget, jeg kan prale af at have lavet. Det gør heldigvis ingenting, for det er efterårsferien, der står på programmet. I den må vi dase og det lige til, vi ikke gider dase mere.

Det er derfor jeg drikker kaffe og strikker og hygger og det hele uden den mindste snert af “jeg skal nok også lige huske at…“. Næ, jeg er helt igennem afslappet og nyder, at tiden er rigelig.

Jeg har også sovet længe, som i rigtigt længe. I et stykke tid har jeg været helt bekymret for, om jeg nogensinde kunne finde ud af det igen. Jeg vågner klokken 6. Lysvågen er jeg, for det er nu blevet det tidspunkt, jeg skal op langt de fleste morgener af mit liv. Det skete også i dag, men jeg besluttede mig for, at i stedet for at stå op, kunne jeg tænde for tv’et og ligge og hygge med lidt historie. Som tænkt, så gjort og derfra husker jeg ikke mere, før jeg vågnede langt op af formiddagen. Jeg må have trængt.

Jeg babystrikker stadig. Det er frygteligt hyggeligt og jeg nyder det. Jeg kender ikke slutresultatet, så jeg strikker med den brede pensel og sådan lidt til den ene side og lidt til den anden side, så det kan anvendes uanset. Hvis det slet ikke dur, kan det gemmes i bunken med babystrik. Den har vist sig praktisk at have ved hånden mere end én gang.

Søndagen er skudt grundigt i gang. Nu mangler vi bare lige mig. Et bad måske?