Vakkelvorn gi’r helt ny mening efter i dag. To sekunder efter kravlede han et par trin højere op, for lige at tørvride de øverste ruder også. Kækt!
21
Bybilledet
Vakkelvorn gi’r helt ny mening efter i dag. To sekunder efter kravlede han et par trin højere op, for lige at tørvride de øverste ruder også. Kækt!
21 kommentarer
Birthe
15. december 2010 at 21:27Ja. det syn ser jeg ofte. Min husbond har samme erhverv. Der er ingen grund til at frygte arbejdstilsynet for deres stiger er godkendte også den stige ham på billedet benytter. Min mand bruger dog træstiger, da han også polere en høj 2. sal. De er mere stabile.
Han syntes dog kulden er den værste lige nu. Fingerne er ved at fryse af, de bliver jo våde hele tiden.
Maiken
15. december 2010 at 09:55Sjovt, for det er præcis nabolejligheden til hvor vi boede indtil for et par år siden. Det var bare 1th vi residerede. En hel fantastisk beliggenhed og en ejendom med charme.
Og fordi jeg på ingen måde er en dare-devil så havde vi også vinduespudser på. Det burde virkelig være et job hvor man har ekstra høj livsforsikring… ;o)
Liselotte
15. december 2010 at 10:10Ja, det er et dejligt sted at bo. Lige midt i smørhullet, synes jeg :-)
Jeg forstår godt, at I havde vinduespudser på ;-)
Tine Fys
14. december 2010 at 21:27Jeg får svedige håndflader bare af at kigge på dit billede! Uf :-)
Liselotte
15. december 2010 at 10:08Jeg ville heller ikke være vild med det ;-)
Signe
14. december 2010 at 20:47Ej, for saaaadan… Godt, arbejdstilsynet ikke var i byen ;)
Liselotte
15. december 2010 at 10:08Jeps ;-)
Jane D.
14. december 2010 at 19:24Tøhø! Her ville min far temmelig sikkert ha’ grinet godt og grundigt!
Han var vinduespudser, og pudsede vinduer helt op i 5.-6. sals højde… stigen stod ofte meget skrå, da der er mange bakker her i byen. På en træstige vel at mærke, og uden sikkerhed! Jeg fatter simpelthen ikke, at han turde..
Jeg får hjertebanken og klamme hænder blot ved tanken, om at tage det 1. trin op ad stigen.
Liselotte
15. december 2010 at 10:08Nej, jeg forstår heller ikke, at han turde, Jane :-(
Helle K.
14. december 2010 at 18:38Tungen helt lige i munden – tak :)
Liselotte
14. december 2010 at 19:12Og jordbæris i maven… når stigen ind imellem blev lidt vankelmodig, Helle :-)
Lene
14. december 2010 at 17:59Jeg bliver svimmel bare af at se på billedet :-)
Liselotte
14. december 2010 at 19:11Ja for pokker da, Lene! Jeg skulle heller ikke nyde noget da! :-)
Susanne
14. december 2010 at 17:29Mange tak, jeg må vist bare eje dem og så håbe de kan lukkes!
Liselotte
14. december 2010 at 19:11Pøj med det! :-)
Anne Dyrholm Stange
14. december 2010 at 17:19Hmmmm – tænker lige lidt over, hvorfor jeg mon aldrig har set den forretning?!
Den ser ret annesk ud, synes jeg.
Måske sku’ vi…
Liselotte
14. december 2010 at 17:22Den ligger lige akkurat overfor min hverdagsplads, Anne – og selvfølgelig sku’ vi… snarest :-)
Susanne
14. december 2010 at 17:08Jeg er meget nysgerrig mht støvlerne du bestilte i Tyskland. Vil du fortælle lidt om dem, skaftevidden især :-) Blev nemlig totalt forelsket i dem og kan se de har min størrelse på hjemmesiden.
Liselotte
14. december 2010 at 17:21Støvlerne er skønne, Susanne. Skaftet er jo sådan mere eller mindre til at regulere, for det er jo, som du kan se, en snørestøvle. De taler godt engelsk i butikken, så prøv at skrive til dem og spørg om der findes noget officielt mål :-)
Sidse
14. december 2010 at 17:07Uf da… to trin på den stige, og jeg er rysteribs..
Liselotte
14. december 2010 at 17:20Også mig, Sidse – så jeg holdt vejret og var fuld af beundring over de mængder vovemod :-)