13

En dejlig dag

Åh, som hjertet har godt af at være sammen med et menneske som Ella. Et menneske, som tydeligvis holder af mig, som jeg holder af hende. Et menneske, som kender mig så godt, at hun ved, hvad hun kan og ikke mindst skal sige. Også selvom hun ved, at jeg ikke vil høre det. Det er sundt, godt og omsorg, så det basker.

Jeg mangler omsorg lige nu. Jeg holder alt for mange bolde i luften. Jeg er ikke god til egenomsorg. Jeg har brug for, at andre end jeg trækker i nødbremsen, beder mig stoppe, tænke, mærke og erkende. Det er en af Ellas absolutte spidskompetencer at fodre den side af mig. Hun er god til det. Og så tuder jeg. Det er også godt, for der er dælme meget derinde, der trænger til at blive aflivet. Den slags gør jeg blandt andet sammen med Ella, for hun kan rumme og tåle. Det elsker jeg hende for.

I dag huskede vi også at shoppe i latterlige feberraids, som vi plejer. Vi huskede at vende hele verden. Vi spiste madder med chefen og Oline, vi grinte så dejligt. Vi endte også inde i Slaraffenland, hvor vi fandt garn til et dejligt projekt til Ella. Der er jo lige kommet en smule garn derinde, så Kenneth er travlt optaget af at pakke ud og stille på hylder, men vi fandt også selv vej gennem hylder og kasser mange, svære farvevalg. Resultatet var ikke overraskende –  lilla og syrlig grønt. Det bliver så smukt.

Ole hentede fruen. Han er et tålmodigt menneske.

Nu er der gang i en omgang hurtig aftensmad, for vi rider ikke samme uge, som ponyen bliver klemt ned i sadlen. Sådan er vi bare!

Du vil sikkert også kunne lide