Kulturmarathonmedalje på vej

Ingen kan beskylde os for at forsømme den kulturelle fodring af arvingen. Hun er stopfodret gennem to dage.

I dag har været en marathondag hvad det angår, men vi er alle tre nysgerrige og griber enhver chance for en oplevelse, så da vi – fordi Oline aldrig, aldrig mere skal agere guide – kom til at gå i en alternativ retning, resulterede det i mere end én ekstra kulturberigelse på rejsen tværs gennem Stadtmitte og omegn.

Vi købte en familiebillet til alt offentligt tilgængeligt transport nede på Wittenbergplatz, en gammel og smuk station lige overfor hotellet, så vi har været med U-Bahn, enkelt- og dobbeltdækkerbus på kryds og tværs. Sikke nemt det er. Andet er der ikke at sige om det. Lidt gå-på-mod og lang elastik og så af sted ud i verden. Vi kørte ikke forkert én eneste gang og det var kun Oline, der lykkes med en retningsforvirring og sikke et held, for ellers havde vi jo slet ikke oplevet halvdelen af det, vi nu sidder og fordøjer.

Deutscher Dom giver plads til en udstilling om Bundestag. Inde i kirken er der bygget en udstilling op, som i dén grad overrasker arkitektonisk. Fordi jeg er et skarn, vil jeg i første omgang ikke vise dig billeder af det, men i stedet prøve at formidle oplevelsen af Kirkens storhed. Kirken, som institution. En bygning så enorm MÅ have givet almindelige mennesker følelsen af, at der eksisterede noget større end dem selv. Man føler sig som en myre, når man bevæger sig ind i kirkens skygge.

Udstillingen var kedelig helt ud over det vi kunne rumme, så faktisk sluttede vi én etage før udstillingen gjorde og begyndte nedstigningen uden dårlig samvittighed. Vi var nemlig en smule fornærmede, for vores tysk er ikke toptunet til de historiske finesser, Tyskland gerne vil formidle med udstillingen og af en eller anden grund, har ingen haft fantasi til at forestille sig, at der skulle snige sig en enkelt eller to ikke-tyskkyndige turister ind forbi det ellers så imponerende stykke arbejde, de har lagt for dagen.

Til gengæld VAR vi imponerede over den kække brug af rå murværk og ubehandlet beton, som dannede baggrund for udstillingen. Man skal jo huske, at det er Deutscher Dom. Kom ikke og kald tyskere kedelige. Vi har i hvert fald ædt vores ord mere end én gang, siden vi landede i Berlin første gang.

Vi fik en fin start på en dag, som skulle vise sig at indeholde så mange oplevelser, at vi endnu ikke har fordøjet halvdelen.

I morgen går turen mod Danmark igen. Vi svinger – om alle orker og alting vil – lige vestover forbi DesignerOutlet Berlin, inden vi lægger kursen stik nord. Mine fødder glæder sig overmåde meget til at lande hjemme, hvor de skal få en velfortjent pause fra at vandre 8½ time i træk. Undskyld, siger jeg bare, men det var det hele værd og jo, vi rundede også lige KaDeWe.

Faktisk gjorde jeg ikke, for jeg gik ned ad sidegaden og ned i kælderen, hvor KaDeWe Idee ligger. Dernede er der et stykke af himlen for os, som kan lide at lave alt muligt kreativt. I dag endte det bare med voldkøb af KnitPro, fordi de ikke koster en hujende fjer. Næste gang bliver det måske til mere, men jeg blev indhentet af de to, som havde været oppe på femte overfor og købe restlageret af fede t-shirts til Oline.

Nu orker jeg bare heller ikke noget som helst. At I ved det. Basta. Det skulle lige være en fodmassage og flere grin.