11

Jeg hepper…

Jeg hepper på foråret, mens jeg sidder og ser himlen lysne. Det er på vej. Det bliver mere og mere tydeligt for hver dag. Om et øjeblik står jeg op til lys. Så vender verden igen rigtigt og jeg får nogle måneder, hvor min biologi passer til omverdenens krav. Det skal blive godt.

Man vænner sig. Jeg har forlængst vænnet mig til de tidlige morgener. Jeg er frisk om morgenen og en slatten, træt klud sidst på eftermiddagen, hvor min energi er brugt og lad endelig ikke klokken blive senere end 22, for så bliver jeg (endnu mere) usammenhængende og giver meget lidt mening, men man får jo indrettet sig. Ingen vigtigt beslutninger overlades til mig, når jeg har toppet på energikurven og dykker med imponerende hast. De ved det, dem jeg lever sammen med.

Til gengæld henter jeg store mængder god energi af en dag i selskab med Ella. Som det var en dejlig dag i går og som vi nåede meget på få timer. Ella er en haj og har stamina, du roligt kan misunde. På trods og med viljestyrken taget i ed, har hun strikket den smukkeste trøje. Hun lignede en million, da hun ankom i klædelig hjemmestrik. Hun tog hjem med endnu to projekter i baglommen. Jeg synes simpelthen, at hun er sej.

Og en god torsdag til dig :-)

Du vil sikkert også kunne lide