Der er gang i mit køkken i dag…
Oline bager cupcakes. Hun var allerede i gang, da jeg kom hjem. Jeg tænker, at det er godt og heldigt, at hendes fremtid ikke afhænger af de cupcakes, for så er jeg bange for, at jeg kunne se frem til livslang forsørgelse, hvis det var tilfældet. Hun er nemlig ikke den hurtigste speedbåd i havnen, men hun skal nok nå i mål og det sidste ER heldigvis det vigtigste lige nu.
Når hun bager, ender det altid med, at jeg er mere involveret, end jeg egentlig orker, men jeg gider heller ikke være en sur prut, så jeg snupper i stedet et par afsnit af Vagn i Indien, mens jeg strikker stædigt og tålmodigt på de tynde pinde med verdens blødeste og bedste uld til glæde og senere gavn. Når Oline kommer forbi og fremviser en mistænkelig tynd dej, nogle æggehvider, som er perfekt skilt fra blommerne (man skal vel også roses ind imellem) og ellers bare har brug for et godt råd, kan jeg med sindsro stoppe Vagn, vende opmærksomheden mod hendes cupcakes og siden starte, hvor jeg slap med at opleve det eksotiske og smukke land, der huser en sjettedel af verdens befolkning.
Jeg kan gå til og fra takket være DR NU, som huser tonsvis af de udsendelser, jeg ikke lige nåede at se, men egentlig godt gad. For et par uger siden så jeg DR2’s temaudsendelse om kussen. En herlig programrække. Se dem, hvis du orker og ellers er der en ordentlig bunke andre udsendelser, som ligger til fri afbenyttelse, så du kan vælge andet end de tilbud vi præsenteres for aften efter aften og som jeg efterhånden synes er en skændsel.
13 kommentarer
Susan
4. marts 2011 at 02:20Oej, nu sidder jeg her og taenker at det kunne vaere skoent at se Olsen-Banden og Huset paa Christianshavn og gerne hver loerdag ;-)
I oevrigt ser vi heller ikke meget tv, vi abonnerer paa noget saa smart som Instant-leje-film/tv serier etc. det koster os $9 om maaneden og saa har vi adgang til alverdens film og tv-serier, baade gode og mindre gode, men vi kan jo heldigvis selv vaelge de mindre gode fra og de helt daarlige scroller vi bare forbi, eller maaske ser vi 5 – 10 minutter af et afsnit/en film og saa stopper vi og finder noget andet :-)
Liselotte
4. marts 2011 at 06:39Jeg forstår godt, at man kan savne lidt dansk tv, men siddende her på min pind, er jeg altså ved at være så træt af, at der kun sendes genudsendelser efter genudsendelser det meste af ugen – det er bare ikke i orden, synes jeg :-(
Susan
4. marts 2011 at 19:01Det kan jeg godt forstaa, der skal helst gaa mindst 5-7 aar imellem at man ser Huset paa Christianshavn og Matador.
Og saa er det jo ogsaa daarligt for branchen (jeg arbejdede jo for et tv-produktions selskab inden vi flyttede), der burde vaere krav om at de kun kan sende genudsendelser om sommeren hvor de fleste alligevel er paa ferie!
Men vi ser jo heller ikke meget tv, ikke fordi det er genudsendelser, men fordi det er de samme serier der koerer i aarevis og det bliver altsaa temmelig trivielt. Desuden er der saa mange film vi ikke har set at det er fjollet at spilde tiden paa en tv-serie :-)
Liselotte
5. marts 2011 at 09:10Det er efterhånden sådan, at det der sendes om eftermiddagen genudsendes om aftenen og igen næste formiddag, Susan ;-)
Sidsel
3. marts 2011 at 20:56Det var nemlig et fedt program!! Tænk at DR kan sende så meget underlødigt bras…
Tænk, at gang på gang er der Olsenbanden. Hver lørdag. Huset på Christianshavn ect.. Desværre de samme krimier Morse og Frost på skift.
Tænker, hvornår vi skal se McCloud igen på hest? Og Kojak med slikkepind. Så er cirklen sgu fuldendt. Orker jeg? Nej. Godt jeg har bøger og strik. Nemlig ;-)
Liselotte
3. marts 2011 at 21:08Jeg er helt sikker på, at vi er mange, som laver alt muligt andet end se deres genudsendelser… *Grrr*
Charlotte
3. marts 2011 at 20:22Yes, cable connectors. Jeg har tit tænkt hvor ville det være praktisk og nu findes de. Yes de bliver straks bestilt. Godt Liselotte at jeg så dem hos dig, så blev jeg mindet om det.
Ha’ en dejlig aften hilsen Charlotte
Liselotte
3. marts 2011 at 21:07Ja, vel findes de – og de er geniale, Charlotte :-)
Claus
3. marts 2011 at 20:13Skændsel er et overdrevet pænt ord for det de primære kanaler præcenterer på en almindelig aften..
Liselotte
3. marts 2011 at 21:07Ja, vel er det, Claus. Jeg bliver så indebrændt og irriteret over at være tvangsindlagt bidragsyder, når det er latterligheder som de sidste år :-(
Therese
3. marts 2011 at 19:30Jeg var meget vild med temalørdagen om de nedre regioner, absolut seværdigt!
Gi’ en cupcake, Oliiiiiineeeee – jeg trænger sådan!
Liselotte
3. marts 2011 at 20:04Jeg syntes også, at det var en herlig temalørdag – jeg fik set om søndagen ;-)
Oline siger, at du bare kan komme forbi. Hun skal nok gemme en og en kop kaffe ;-)
Therese
3. marts 2011 at 21:44Hi hi, nåm’n vi ses om en 7-8 timer, til cupcake-natmad :-)