- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
31 kommentarer
Helle K.
8. marts 2011 at 08:13Jeg er vild med det – jeg har et magen til, som jeg altid bruger til lagkage :) – jeg havde 12 smørebrædder, som jeg desværre gav væk for en del år siden – samtidig med at jeg gav alle mine andre B.W. ting væk – nu har jeg igennem et par år igen forsøgt at få gang i samlingen – en ny samling :)
Liselotte
8. marts 2011 at 08:28Lagkage kan snildt serveres dér, er jeg sikker på, Helle. En dejlig idé ;-)
God vind med din samling :-)
Ulla Andreasen
7. marts 2011 at 22:51Jeg er også den lykkelige ejer af 12 Wiinblad platter (sort), vi fik dem i bryllupsgave (gift 1980), så de har mange år på bagen, men er blevet in igen, det er et flot fad du har erhvervet dig, til lykke med det.
Liselotte
8. marts 2011 at 08:12Tak Ulla – og glæden ved den slags er jo ubetalelig :-)
Anne Dyrholm Stange
7. marts 2011 at 20:39Jeg var meget spændt, da jeg slæbet Wiinblad-fadet med familien Weller på op til Gug, vidste ikke, om det var noget, som i ville kunne li’, men jeg har set det så tit på jeres bord, at jeg ved, at det faldt i hak.
Jeg har heller aldrig været der, hvor jeg ikke kunne li’, jeg har altid været forelsket i de stornæsede damer i eventyrlige landskaber. Men kun i sort og hvidt til mig.
Vi må snart på loppetur fra syd til nord og tværs over, Liselotte, der kan ligge meget i Torbens bil, hvis vi lægger de bagerste sæder ned ;-)
Liselotte
8. marts 2011 at 08:12Åh Anne, som jeg elsker det fad. Det bliver jo ekstra specielt, fordi det er en foræring fra dig og er givet med hjertet (som alt fra dig), så det bliver virkelig værdsat og flittigt brugt. Nu har det fået en ven ,-)
Vi MÅ snart på loppetur :-)
Lene
7. marts 2011 at 17:014 stk smørebrædt, 1 skål og 1 vase. Gemmer man længe nok, bliver man moderne. Og Hunes loppemarked til sommer er en perfekt chance til at få flere.
God aften til jer :-)
Liselotte
7. marts 2011 at 17:26Og i lige måde, Lene – en god aften til jer :-)
KirstenK
7. marts 2011 at 16:47Jeg er ikke vild med Wiinblad…men dejligt, at vi ikke er vilde med de samme ting allesammen, så ville det da være en værre redelighed!
Liselotte
7. marts 2011 at 17:26Nemlig Kirsten :-)
Marie
7. marts 2011 at 16:22Jeg har haft platterne, siden de kom frem.Sætter stadig meget pris på dem. Nu bruger jeg dem dog kun som smørrebrædder, ” sidetallerken” til flutes og lign. Hvis jeg dækker op med mit gamle mønstrede franske stel, der er samlet gennem mange år, vender jeg ofte bagsiden op. Tro mig, det giver herlig snak, om det der ståt der under månedens navn – f.eks konflikt– harmoni o. andet lign. -“Er der en grund til, at det lige er mig der har fårt denne her?”
Jeg har også Bjørn Wiinblads krus, de bliver brugt med sorte sidetallerkner.
Ja, jeg går stadig ind for black and white. Det er smukke farver sammedd
Liselotte
7. marts 2011 at 17:25Jeg tror gerne, at de afstedkommer en god snak, når gæsterne ser teksten. Det er en god idé :-)
GitteSP
7. marts 2011 at 15:50Åh ja, Wiinblad har virkelig fået sin renæssance… det er pudsigt. pludselig sætter nogen stor pris på noget som ellers har været no go. Alting går i ring. Sjovt!
Liselotte
7. marts 2011 at 17:12Alting går i ring, Gitte :-)
anni
7. marts 2011 at 15:09Gode fund!, rundstykker og hjemmebagte boller tar sig så smukt ud på de der smørebrikker… bruger dem hverdag. kan godt lide smukke og gamle brugsting. et gammelt fad med en farverig og sund salat er da en fryd for øjet.. rigtig god mandag deroppe!…
Liselotte
7. marts 2011 at 17:11Anni, vi er helt enige. Mine ting skal anvendes også – og med kærlighed og farver :-)
Irene Aagaard
7. marts 2011 at 12:07Jeg kan godt li`Wiinblad og har de tolv smørebrædter, men desværre ikke sådan et fint fad.
Rigtig godt loppefund:-)
Liselotte
7. marts 2011 at 17:11Dejligt at vi deler begejstringen, Irene – jeg er rigtig glad for fadet :-)
Therese
7. marts 2011 at 11:41Jeg er vild med Wiinblads finurlige streg, dog er jeg ikke helt gammel nok til platter endnu, synes jeg ;-) Men hans vaser og figurer, kigger jeg altid efter, når jeg er ude på loppemarkeder.
Liselotte
7. marts 2011 at 17:10Jeg bruger smørebrædderne. Altså til en brædtmad med surt. Som jeg elsker det. Jeg elsker smørebrædder og har en del forskellige. Jeg er tosset ;-)
Therese
7. marts 2011 at 19:15På den gode måde ;-)
Randi
7. marts 2011 at 11:12Har et fad magen til. Jeg har haft det i mange, mange år, og i en periode var det sat i skammekrogen langt inde i et skab, men for et stykke tid siden kom det frem til ære og værdighed igen :-)
Liselotte
7. marts 2011 at 17:10Jeg elsker begge min fade nu. Jeg synes, at de gør sig med ost og pølse, marmelader og lækkerier, stakkevis af pandekager eller bare en stor, rund og blød chokoladekage med frisk frugt. Ah… :-)
Sandra
7. marts 2011 at 10:55Det er et smukt fad:-)
Liselotte
7. marts 2011 at 17:09Ja, det synes jeg altså også, Sandra :-)
Irene
7. marts 2011 at 10:50For mange mange mange mange år siden, da Wiinblad var på sit højeste fik jeg to fine tallerkener i en mindre version, jeg fik aldrig de to andre. Jeg bruger dem som frokost tallerkener nu. Elsker dem over alt på jorden og må se at finde de to jeg mangler. Kan ikke huske hvilke det er jeg allerede har. Forår er een af dem. Elsker Wiinblad. Kan du huske de vildt farverige platter han lavede? Hmmm, noget siger mig jeg må på genbrugsturné næste gang jeg er i DK …
Liselotte
7. marts 2011 at 17:08Irene, der er nok at finde, hvis man orker. Jeg gør og finder ind imellem guldet til fornuftig pris, men for øjeblikket er han svært populær og derfor også en smule overpriced sine steder. Man kan nu sagtens være heldig… som I ser :-)
Hvor jeg var i går, var der også de kulørte platter, så jeg husker dem sagtens :-)
yt
7. marts 2011 at 10:44Havde du spurgt min et par år tilbage ville jeg ikke kunne lide dem.
Nu vil jeg gerne eje dem ;)
Mon ikke det er alderen der rykker ved noget.
Skønne ting du fik med hjem fra turen.
God mandag !!
Yt
Liselotte
7. marts 2011 at 17:07Jeg har altid elsket dem og også været sådan en, som ikke sagde det særlig højt i en årrækker, for ikke at blive grinet baglæns ud af stalden ;-)
Det VAR skønne ting – og det er ikke de sidste, jeg hjemfører. Forleden faldt jeg også over en af de små vaser. Ah :-)
Pernille
7. marts 2011 at 10:36Jeg holder meget af Wiinblads streg :)
Liselotte
7. marts 2011 at 17:06Så er vi mindst to! :-)