I dag er årets første officielle sommerdag. Pibende kold vind fejer hen over min have, hvor valmuerne danser livligt, mens jeg er med Oskar ude, for at tjekke, at alting står, som det plejer.
Jeg fryser, for en tynd trøje gør ikke tilstrækkelig forskel og sommer kan det vel næppe kaldes, når temperaturen er, som den er. Måske den kommer senere, den længe ventede sommer. Jeg håber det, for jeg trænger ærlig talt. Jeg mangler d-vitamin og solskinskys. Heldigvis venter Provence forude, for jeg er efterhånden alvorligt bekymret for, om jeg nogensinde får oparbejdet et fornuftigt sommeroverskud her i landet. Øv, for den danske sommer er verdens bedste, når den ellers gider indfinde sig.
Vejret forærer intet væk i dag. Til gengæld danser mine valmuer og det gør glad helt ind i kernen. Jeg trænger til det. Jeg er tung indeni. Der går nogle øjeblikke, inden jeg husker hvorfor. Ubevidst har kroppen lagret, at i dag er dagen. I dag er af afgørende betydning for en hel masse mennesker, jeg holder af. I dag er skæbnesvanger for dem. Det fylder også indeni mig.
Mine tanker kredser om den forestående operation. En stor, omfattende og risikofyldt operation. Det kan ikke være anderledes.
Jeg samler alt god energi og sender det i den retning, hvor det gør mest gavn i dag. Mine tanker følger efter og det kommer de til at gøre mange gange i løbet af dagen. Jeg håber det allerbedste. En nat bliver det sommer.
12 kommentarer
Alice
1. juni 2011 at 14:47Smukke smukke billeder fra din have:) Sikke nogle flotte grønne og sølv nuancer i det nederste billede – så smukt!
Liselotte
2. juni 2011 at 07:55Tak Alice :-)
Mette
1. juni 2011 at 14:35Valmuer er skønne og skrøbelige og minder os om, at sommeren kan være derude. Vi trænger til varme, solskin og masser af d-vitaminer. Det kan erhverves herhjemme, hvis vi er heldige eller på andre varme steder. Jeg glæder mig til, at årets sensommerferie hedder 3 uger i Grækenland sammen med min familie. Så er man nemlig sikker på den varme vi alle har brug for efter en vinter som den sidste….
Liselotte
2. juni 2011 at 07:55Måske kommer det gode vejr om et øjeblik, Mette. Det med sol og varme nok til bare ben og solbadning på terrassen :-)
Liselotte
1. juni 2011 at 10:40Orange er smukt og valmuerne dansede i morges. De er skrøbelige, som livet selv. Jeg håber, at det holder i dag, det liv.
Trillemor
1. juni 2011 at 10:15Skøn sang og mon ikke sommeren kommer lige straks. Det kunne vel nok være skønt:)
ThinkingSpace
1. juni 2011 at 09:41Jeg håber med dig, mens jeg nyder synet af dine valmuer, smukke og skrøbelige som livet selv.
Therese
1. juni 2011 at 09:23Her skinner solen, og de truer med op til 25 grader ! Håber I får samme portion sol i Gug :-)
Randi
1. juni 2011 at 08:39Når jeg læser dit indlæg, kommer jeg til at tænke på, at vi mennesker somme tider kunne have brug for et nyt slidlag ligesom motorvejen, du skrev om i går. Måske er det sådan et vi får, når sommeren kommer?
Marianne
1. juni 2011 at 08:21Flotte langbenede danserinder , lethed , smuk i farven.
Operationer er ingen spøg, sender ønsket om det bedste til vedkommende.
Sidse
1. juni 2011 at 08:20Orange, når det er bedst.
Helle fra Vejgaard
1. juni 2011 at 08:10smukke smukke valmuer blandet med tanker til dem du holder af. Ønsker det bedste for dem!