En lækker lørdag med gentagelsespotentiale

Det var stadig formiddag, da jeg fik indrettet mig på terrassen. I solen kunne jeg sidde og lytte til gode historier, mens jeg hyggede mig med skiftende håndarbejde. Rygter sagde nemlig, at man ikke skulle forsømme chancen for at nyde sol og varme. I dag ville være pinsens bedste dag.

De snakkede heldigvis kun om vejret, for resten er vi selv herre over og man skal heller aldrig forsømme chancen for at lave den bedste dag, så der er masser af potentiale at arbejde med endnu.

Da jeg var tæt på at føle mig som en grydestegt rullesteg (ja, jeg ligner også sådan en), forflyttede jeg mit legeme til køkkenregionerne, men inden havde jeg endelig fået pustet liv i arvingen. Det var ikke let. Hun har læseferie og påstår hårdnakket, at hun læser bedst om natten. Så skal der soves det meste af dagen. Hmmm…

I køkkenvinduet har jeg to Basilikum købt for hver en tier i en af butikkerne i området. Basilikum trives i min vindueskarm. De er vokset til en størrelse, hvor det ikke længere kan kaldes andet end buske. Nu skulle de altså onduleres og det blev de!

To store skåle fyldt med basilikum skal forvandles til pesto om snart med Primadonna og tørristede pinjekerner, for sådan elsker vi det. Der bliver rigeligt, men det gør ingenting.

Nu der endelig var kommet liv i Oline, skyndte jeg mig ud for at potte Basilikum om og give det jord at gro endnu mere i, for bagefter at skylle kirsebær og rense andet frugt, så der var hjerneføde til matematikken, som ventede forude.

Hold nu da op, som de kirsebær var gode…

Ind imellem var der også tid til sjov og leg. Pauser skal der til. Oskar elsker dem. Så finder vi bolden frem eller leger katten efter musen – eller det er vist Oskar efter Oline og omvendt – alt imens der hvines af fryd iblandet skræk for at blive fanget. Oskar er ikke nem at gøre træt, når det er en af de lege, han elsker.

Efter lidt leg var det igen tid til fordybelse og sådan gik en tid, indtil Oline trak indenfor og jeg opdagede, at jeg i grunden hellere måtte pakke sammen. Pludselig forsvandt solen, men der var nu fortsat skønt derude.

Oskar og jeg tog en runde. Først lidt kig til krydderurterne. Så skulle vi lige have tjek på grillen og herefter var vi nede i bunden af haven for at se til Mirabellerne.

Vi skulle også lige lade os bedøve af duften af Jasminen, som lige nu står i blomst. Det er den ægte. Om lidt blomstrer den uægte. Den dufter om muligt endnu mere intenst.

På vej op ad havegangen kunne jeg godt se, at det trækker op til et eller andet, men ingen siger jo, at det bliver til noget, så grillen er fortsat vores bedste bud på aftenens hyggemad i mors gode selskab.

Om et øjeblik lander mor. Når hun har rundet eget hjem og set, at alt er i den skønneste orden, har vi inviteret på højreb med alt det gode og til dessert is og friske, søde bær. Det skulle da bare mangle.