Min farfar står som nummer to fra venstre. Stedet er formentlig egnen omkring Komdrup, Himmerland.
Der er intet mystisk eller eksotisk over min nærmeste fortid. Den forgrener sig bagud til Himmerlands muld og Bornholms granit og det endda en del generationer tilbage. Jeg er ikke den, der kan diske op med fantastiske historier om andel i eksotiske adelsdynastier, kongeslægter eller har flere berømtheder at byde på. Jeg har hårdtarbejdende småbønders blod og fremdrift i mine årer og det er slet ikke så ringe endda. Jeg får mad hver dag.
Mine bedsteforældre blev sendt ud at tjene, inden de var fyldt fem. Min farmor fortalte grusomme historier om træsko så hullede, at hun fik forfrysninger på tæerne, fordi husbond ikke ville se hende bruge af dyrenes halm til at fore dem. Min farfar kunne fortælle lignende historier om hårdt fysisk arbejde, for lidt mad og manglende omsorg og kærlighed allerede fra en meget tidlig alder. Det var ikke godt at være barn i småkårsfolkenes familier i tyverne.
Kenneth kommer af en anden slægt. En gren af den med anderledes tydelige spor i Danmarkshistorien. Et af dem er Clemens Weller, som blandt andet var kongefamilien og H. C. Andersens foretrukne portrætfotograf. Han er også Kenneths tipoldefar. Efter ham fulgte et farverigt mylder af mennesker, som på en eller anden måde har stukket ud og gjort anderledes.
På en anden side er der historien om den kok, der engang for mange år siden var ansat på Hotel d’Angleterre og var endt der via en båd, der lagde til ved Tolboden. Han afmønstrede og vinkede farvel til sit hjemland Thailand for i stedet at arbejde i Kongens København. Han forelskede sig og siden er hans blod løbet ned gennem generationer, som til gengæld for slægtskabet stadig kan præstere gylden hud og øjne så mørke, at de næsten er sorte.
Oline? Hun er resultatet af en gryderet, hvis krydderier vi ikke allesammen kender, men jeg er svært tilfreds med, at alt det eksotiske og ikke-eksotiske er endt lige her i min turban. Tak for det.
24 kommentarer
Christina
23. juni 2011 at 18:15Åh, ja – en blandet gryderet med masser af krydderi. Spændende læsning- tænk alle de historier, der ligger begravet i fortiden.
Selv er byder slægten på kendte/ukendte, bønder (den første bønde, der købte sig fri), dansk/spansk/tysk og sikkert andet, sigøjner, kristne, katolikker, jøder… Åh, en spændende blandning, som der heldigvis findes en slægtsbog over (på den ene side ihvertfald.
Tak for god læsning!!
Kh Christina
Susanne
23. juni 2011 at 16:24Kære Liselotte
Sjovt at høre om dine og Kenneths aner
Selv er jeg af jysk bondeslægt som du.
En af mine forfædre var dog barber i Skanderborg og under en af Svenskekrigene fik han følgende melding: “Du er barber og kan bruge en kniv, så du kan være kirurg”. Så blev min gode forfader sendt i krigen, hvor han amputerede arme og ben. Ikke nogen sjov beskæftigelse for en barber.
Ruth Johansen
23. juni 2011 at 10:32Hvordan får du dog tid! Arbejde, barn, blogging, familie, ferier, fotografering, garnpakning, have, hund og hus, håndarbejde, inspirerende ildsjæl, kaffe, mand og mor, strik, tolkning, udflugter, venner – og så slægtsforskning oveni!
Imponerende
Liselotte
23. juni 2011 at 06:43Vi er gjort af så mange og det er sjovt at grave lidt i fortiden. Der er gode historier allevegne :-)
Sidsel
23. juni 2011 at 04:54For den da… Sjov læsning. Oline er så smuk olivenmørk. Og det slidsomme/nøjsomme skal man nok få brug for. Arbejde, arbejde….
Mine aner siger, fattige fiskerfamilie, slid og hjælpsomhed. Og en enkelt prinsesse fra Fiji øerne… Og udvandre til Canada.
Bolette Gaia
23. juni 2011 at 01:00så supe spændende .. her er der også både spanioler som det hed ,en uægte kongesøn , ærøske storbønder , en domorganist , og fattige ærøske bønder og alskens godt i mine aner .. jeg er blond og blå øjne mn mor var og min moster var mørke .. min kære mands aner er bla en schleppegrell så det er noget med en general der reddede dk .. men også folk fra fattige kår .. sjovt lige at dykke ned i .. også det faktum at ikke mange af os er 100 procent danske og det har jeg det rigtig fint med ..nu har jeg også forklaringen på Olines smukke mørke krøller ..bla.. takker
Liselotte
22. juni 2011 at 19:18Ja, sikke et sammensurium af slægter, der er endt her i dag – og det er jo for vi alles vedkommende. Der er mange familier, som er blevet blandet undervejs og mange historier, som kunne fortælles, er jeg sikker på.
Jeg har slægtforsket en tid og stoppede igen, men ind imellem beslutter jeg mig for, at NU skal det være… og udsætter det så igen. Måske engang, når jeg er blevet gammel :-)
PS – nogle siger, at jeg har både sigøjnerblod og tyske aner. Det sidste har Kenneth også og sådan krydses alting undervejs og sidst vi var i Berlin, kørte vi gennem forstaden, Kenneths tipoldefar opvoksede i. Den slags er sjovt :-)
Sylvia
22. juni 2011 at 12:30Den gryteretten må da være himmelsk, Liselotte!!!
Mette
22. juni 2011 at 11:13Billedet fra din farfars tid signalerer hårdt arbejde, slid og en dagligdag, der bar præg af fattigdom. Det er et smukt billede fra en svunden tid jeg på ingen måde kan ønske mig tilbage til. Jeg har nemlig også i frisk erindring min farmors fortællinger om halm i træskoene, forfrysninger og mangel på mad.
Jeg er også et produkt af den jyske hede så langt tilbage generationerne kan tælle. Der sneg sig et par enkelte franskmænd ind i både det 18. og 19. århundrede, så der er spor af brune øjne og meget mørkt hår igennem mange generationer. Jeg har selv brune øjne og næsten mørkt hår, hvor mine forældre begge er almindeligt “danskerfarvede”. Tak fordi du altid deler sådan nogle tankevækkende og smukke indlæg.
Deborah
22. juni 2011 at 11:13Mon ikke vi alle et sted, er en god krydret gryderet, hvis vi kigger langt nok tilbage :) Jeg fandt nyeligen ud af, at min biologiske mormor var fra Polen. Deraf mine kindben! Det giver så et samsurium, af Polen, Tyskland og Amerika, og kigger jeg langt nok tilbage (har jeg ikke fået mulighed for endnu), er der så helt sikkert slaver på fædrene side.
Marianne
22. juni 2011 at 10:11Ja :) en god gryderet er lavet at det der er tilstede lige på det tidspunkt , prøver man at lave en magen til, vil man opdage at det ikke kan lade sig gøre. Det ukendte krydderi er byttet ud med et andet ukendt.
Helle
22. juni 2011 at 09:37tror vi alle er en stor rodet og blandet landhandel af forskellige herkomst ,mine aner kom fra frankrig under revolutionen ,kom de til danmark for ellers var de blevet et hoved korter :)
Bodil
22. juni 2011 at 09:22Spændende at læse om din slægt. Jo ældre jeg bliver jo mere vil jeg gerne vide om min egen. Min mor er ved at lave en slægtsbog, en anebog om det hun ved. Mine bedste forældre døde desværre før jeg kunne få talt med dem om deres forældre og barndom – det ville jeg ellers gerne have gjort.
Kong Mor
22. juni 2011 at 09:22Spændende at tænke på alle de ting der gør at en familie bliver til det den er.
Og mix mellem to familier bliver starten på en nu!
Dejlige store tanker fra morgenstunden – tak for dem
Ditte
22. juni 2011 at 08:25Interessant læsning fra morgenstunden.
Får mig til at tænke på egne “rækker”, ved der gemmer sig sigøjnerblod fra Holland på den ene side, og velstandsfamilie med egen skofabrik fra Odense på den anden.
Så krydderi, ja tak!
Irene Aagaard
22. juni 2011 at 07:25Det er spændende at lære sine rødder at kende. Jeg kan også føre mine et stykke tilbage, og jeg er en blanding af bl.a polske landarbejdere og en svensk oldemor. Og nej, de historier om “de gode gamle dage” får mig bestemt til at prise mig lykkelig over, at jeg ikke levede den gang.
Pernille
22. juni 2011 at 07:17Min familie stikker også dybt i den danske muld. Historien er befolket af bønder og småkårsfolk. Alligevel dukkede små spændende historier op til overfladen, dengang min kusine lå syg i alt for lang tid, og startede en smule slægtsforskning op :)
Catarina
22. juni 2011 at 07:17En god krydret gryderet er slet ikke så ringe endda. :)
Ha’ en god dag Liselotte.
Lise
22. juni 2011 at 07:10Der er nu noget over at kende og udforske rødder :0)
Jeg har hørt om livet på christianshavn og markerne nær skive fra mine bedsteforældre.
De høje kindben skulle stamme fra sigøjnerslægt og den eneste kendte (tja for nogen) er vist min farfar som var pianisk i koncertsalen.
Sjovt at læse andres historie, tak fordi du deler :0)
Farmer
22. juni 2011 at 06:58De gode gamle dage har kun eksisteret for de ganske få.
Måske tidligere endnu mere barskt i Himmerland end her på Fyn.
Jeg har ingen historier om manglende mad fra mine bedsteforældre; men kulden havde de også oplevet.
Liselotte
22. juni 2011 at 07:08Jeg har en oldemor, som stammer fra Lunde på Nordfyn. Det var også meget små kår, Farmer og du har ret. De gode, gamle dage er en skrøne og for langt de fleste mennesker, var det hårdt slid og små glæder, der skabte hverdagen.
Farmer
23. juni 2011 at 07:49Lunde er ellers også rigtig god jord.
Før din oldemors tid i midten af 1800-årene havde Lunde’rne ry for at være dårlige til at passe deres jord og landbrugsudviklingsmæssigt bagud, fordi de brugte megen tid på husflid som syning og vævning.
(Jacob Aal Hofman(Bang): “Odense Amt Beskrevet 1843” bl.a. side 188.
Jeg har en del om slægterne i Lunde og omegn i mine slægts- og gårdbøger.
GitteSP
22. juni 2011 at 06:38En krydret gryderet …. er ikke sådan at kimse af. Go dag
Liselotte
22. juni 2011 at 07:06Næ, den er slet ikke så ringe, Gitte :-)