Nogen gange skal man bare stikke af i en pokkers fart…
Vi gjorde det. Vækkede Oline, konstaterede, at hun ikke gad, efterlod hende hjemme og pakkede så en hurtig kuffert med det allermest nødvendige, som et par adresser, en retningsidé og god tid. Den dårlige samvittighed efterlod vi også hjemme. Den er skidt selskab.
Nogen havde glemt at fortælle os, at Loppebiksen på Øland er brændt ned. Nu er der ingenting tilbage. Eller næsten. Kun småting og ikke noget, som nogen behøver køre efter, hvis jeg må være så fri, men det kommer da, for der var både skruemaskine, brædder og en lønligt ønske om udvidelse derude. Og høns…
Bagefter var der turen ind gennem Oksholm Skov og ud forbi Oksholm Herregård. Et imponerende skue. Vi kørte ad de snoede småveje og med udsigt til tidens mest travle folk; landmændene.
Der dufter fantastisk derude. Ved du godt det? Det er helt vildt, som min mave letter og bliver glad, når jeg tager en dyb indånding og lader lungerne fyldes af lugten af jord, støv og kreaturer, som går lige ved og næsten.
Vi kørte af Tøtterne og videre ud af Valdemars Kær ud forbi Kokkedal Slot. Turen er smuk. Der er udsigt til Limfjorden det meste af vejen og selv når vejret er ubestemmeligt gråt, som det er i dag, er naturen betagende og vandet dragende. Der ligger småbyer langs vejen og nogle af dem har egen havn. Attrup har en beskeden, men hyggelig, havn, hvor man kan sidde på bænken med udsigt til Løgstør. Her er stille. Helt stille…
Når man har nydt stilheden til ende, kan man fortsætte den lige eller den snoede vej hjem. Vi gjorde det sidste. Det var dejligt og tilpas og nu skulle man være et skarn, hvis man ikke lige orkede sofaen. Jeg orker!
Lyt til historien om Ø Kloster eller Oksholm Herregård lige her.
18 kommentarer
Liselotte
15. august 2011 at 17:53Det var sådan en dejlig tur og ud i et område, som er sparsomt besøgt, men meget smukt, synes jeg. Det fortjener i grunden mere opmærksomhed, men en del af charmen er nu alligevel det uberørte – og Havnecafeen i Attrup var FULD i går. Vi kunne godt regne ud, at den må kunne noget ud over det sædvanlige :-)
Therese
15. august 2011 at 09:47Åh, jeg elsker kornblomstens farve. Jeg har set alt for få af dem, i år, så tak fordi du deler :-)
Mia Folkmann
15. august 2011 at 01:15Du fortæller om noget, jeg ikke kender så meget til, og det må rettes, for der kan være stof til mange artikler til Skønne Dage. Nu vil jeg lige begynde med at lytte… :-)
Farmer
14. august 2011 at 22:43Dejligt at se, at nogle kan holde mejetærskerne igang. Her har det stået ned i stænger siden middag.
anette
14. august 2011 at 22:12Tusind tak, for at kunne sidde en søndag aften i Frederiksværk og nyde synet af ens hjemstavn.
– det giver lidt hjemve, måske man snart skulle tage en tur “hjemad” :-)
Dell
14. august 2011 at 21:48For 57 år siden var jeg med mine forældre til høstfest på drengehjemmet Kokkedal, jeg var nyfødt og uden navn, så forstanderen “fandt på” mit navn som er lidt usædvanligt. Vi havde i mit hjem nogle af drengene på ophold.
Forøvrigt har HavneCafeen i Attrup et fantastisk godt ry, så du skulle nok ha’ kigget indenfor :-)
Ege
14. august 2011 at 21:14Var Pædagog vikar , der mens det var skolebehandlingshjem.
Så jeg har set alle rum inden de blev flotte fra kælder til loft ;-)
Dengang vat det kun den gamle spisesal der var intakt (uden marmorgulv)
HenrietteB
14. august 2011 at 20:24Tak for gensynet, Liselotte – jeg ved præcis, hvordan der dufter på Øland, for min mormor er født og opvokset nede ved fjorden i Søndre Gårde. Hendes far var sådan en slags mægtig mand på øen, de kaldte ham “kjæmpen” og han sad i folketinget for venstre i 21 år, valgt af sine egne på sin egen egn, hvilket ikke er så almindeligt. Min mormor lærte finere husførelse på Børglum Kloster og før hun – ret sent – giftede sig, ledede hun i flere år køkkenet på Oxholm Slot.
Så tusind tak fordi du tog mig med på turen gennem mit barndomsland. Det minder mig om, at jeg vist snart må en tur “hjem” igen.
:-)
Lisa
14. august 2011 at 19:34Danmark er meget dejligt smukt land og danske er sådan et sjovt sprog, men ikke et let sprog at lære (men jeg prøver). Tak for alle de billeder af Danmark og interessante blogs.
Med venlig hilsen :)
Ulla S.
14. august 2011 at 19:12mmmm, duften af nyhøstet mark… trænger til duften, luften og roen!
irene
14. august 2011 at 17:54Dejlige og stemningsfulde billeder, godt i lod hæk være hæk ;-)
Deborah
14. august 2011 at 17:46Oh, jeg bliver helt varm om hjertet. De der gule kornmarker, er et syn jeg aldrig bliver træt af. Tak for synet og godt, I havde en dejlig tur! Og også tak for din søde fødselsdagshilsen!!
Lene
14. august 2011 at 17:39Åhh hvor dejligt, ikke om jeg kunne overtale gemalen til søndagsudflugt, så jeg sidder her som et surt ribs og må lige finde søndagsglæden frem, den er der jo et eller andet sted :-)
elleb
14. august 2011 at 17:14Ja der endeligt derude langs fjorden, min praktiktid i sommeren’ 90 boede jeg 4 måneder i campingvogn på byggepladsen i forbindelse m attrup rensningsanlæggets udvidelse, solen skinnede, der var fodbold på storskærm på kroen og vi tog tit ud til havet efter fyraften . det var lyst og sorgløst at gå på arbejde dengang.. tak for kigget tilbage på fjorden og de skønne fugleområder derude..
Ege
14. august 2011 at 17:06Kokkedal der har jeg arbejdet inden det blev til Slotshotel
Underligt at det kunne laves så meget om til det pæne !!
Kokkedal kommer på dr 2 kl 18 (genudsendelse)
Lidt ærgeligt , du kunne ha fået et godt billede af vejen Canada og have pralet med at have været der .
Canada ligge lige ved siden af Kokkedal ;-)
Liselotte
14. august 2011 at 17:09Gad vide hvad du lavede der, Ege… :-)
Genudsendelse om et øjeblik. Jeg har ikke set, så jeg hopper på den galej. Det vil passe perfekt til denne søndag. Tak for tippet :-)
Kenneth drønede forbi Canada, selvom jeg råbte STOP, så det rungede over hele egnen, Ege. Han er så dum ;-)
Helle Søndergaard
14. august 2011 at 16:57Skønt bare sådan at gribe øjeblikket og leve det ud. Det tror jeg I er gode til i jeres familie. Det er en dejlig påmindelse om at de små øjeblikke tæller rigtig meget i regnskabet.
Liselotte
14. august 2011 at 17:10Jeg prøver at huske, at det er vigtigt at gribe øjeblikket. Leverpostej er der nok af i mit liv, så når flødeskummet passerer min plads, er jeg ikke sen til at snuppe en skefuld eller to ;-)