Her burde have stået:
Liselottes tid er midlertidig inddraget på grund af livets bestandige trang til at lege tidsdiktator!
Tiden render mig af hænde. Sand mellem fingrene løber dræbende langsommeligt i forhold til mine timer og minutter, som det er lige nu. Jeg når ingenting og det jeg når er oftest kun det mest nødvendige. Jeg drømmer om mere tid. Meget mere tid, tak. I spandevis faktisk. Indtil jeg får det, må jeg vist bare konstatere, at jeg ikke får skrevet så meget herinde, som jeg har lyst til.
En skønne dag… snart, tak :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
12 kommentarer
Liselotte
23. september 2011 at 06:45Tiden er noget der kommer…
Alt godt kommer til den, der venter. Jeg venter. Om et øjeblik er det weekend. Så må jeg lave ingenting :-)
GitteSP
23. september 2011 at 06:28… kom lige i tanke om dette:
Tid er ikke noget der går,
det er noget der kommer.
(Afrikansk ordsprog)
Ha’ en skøn fredag
Trine
22. september 2011 at 22:58Jeg har det ligesådan, når ingenting, selvom der egnetlig arbejdes hele tiden. Til gengæld synes jeg nu da, at du stadig er flittig med indlæg. Undrer mig faktisk tit over, at du når det næsten hver dag! og det er dejligt, også selvom det bare er nogel små hurtige nogle.
Bluesaint
22. september 2011 at 22:18Hej Liselotte.
Ja jeg læser på din blog og kunne ikke lade være med ligge et par ord om tiden.
Tiden gå vi bliver gamle kloge og vise, men for at blive det må vi være unge og dumme.
Hvis vi ikke lære af skade, vil vi så blive gamle uden at være vis? Hvis vi mister det vi holder af bliver vi så mere følsomme? Bliver vi bredere til at elske, eller bliver vi bare kolde uden følelser ? Skal vi så lade være med at elske eller skal man bare blive ved ? Hjerte og sjæl tager os med på en rejse gennem tid og sted. Selv om alt går i mod os skal man altid være parat til at elske, men af den rigtige grund nemlig kærlighed., For det er den eneste måde man kan blive vis på.
Bluesaint
Louise
22. september 2011 at 22:09Åh ja tak – og jeg går endda hjemme på barsel lidt endnu.
Jeg beundrer dig ellers for alt det du når.
Marianne bentzen
22. september 2011 at 20:39Jeg er og har altid i de 4 år jeg har fulgt med i dine meget underholdende og velskrevne epistler, været mere end imponeret over, alt det du har kunne spænde over.
Jeg under dig alt mulig fred og ro til dine gøremål.
Kærlige knus Marianne
Tina Dalbøge
22. september 2011 at 20:21Du får lige en halv time her – og en hel hilsen :-)
Lene
22. september 2011 at 20:05Min tid bliver også snuppet, men mere på den måde, at jeg må aflyse aftaler, som der ikke står kartoffeloptagning på, jeg er bufferen i det her efterår, der skal sørge for at kabalen går op :-)
Håber der bliver lidt Liselottetid til dig i weekenden.
ThinkingSpace
22. september 2011 at 19:14Hvis jeg kunne, sendte jeg dig så gerne en stor pakke med tid, for jeg under dig uanede mængder af tid, der er helt din egen. :-)
Liselotte
22. september 2011 at 19:16Tak Erika – jeg kunne pokkertagemig også godt bruge noget, men det kommer vel snart :-)
GitteSP
22. september 2011 at 19:07Sådan er det bare nogle gange ……. den kommer til dig igen – tiden, som du kan bruge løs af …. i morgen er det fredag – og så ser alting helt automatisk helt lysere ud. Fortsat god torsdag
Liselotte
22. september 2011 at 19:14I morgen er det fredag, Gitte. Jeg GLÆDER mig til den ankommer :-)