Søndag med vitaminer til sjælen

Nej, jeg har stadig ikke pakket. Nej, det bliver ikke lige med det første. Først er der lidt arbejde for chefen. Labels og noget. Bagefter er der lidt mere nydning, for det har jeg nemlig sørget for, at der var god plads til i dag.

Mor har været her. Olines (og dermed også vores) rejsekammerat er ankommet. Der er gjort alvorlige forberedelser til Amsterdam. Mor har lært Christian at lægge en ond dobbeltkabale. Han er alt for lærenem, så jeg ved allerede nu, at jeg skal have en solid række undskyldninger klar, når han spørger, om jeg gider, for ikke tale om, at jeg gider tabe til en amatør ;-)

Måske når Kenneth og jeg først at pakke i morgen tidlig. Det gør ingen forskel. Vi når det. Det sidste er det vigtigste. Akkurat lige så vigtigt som at vide, at jeg huskede at være lige her. Nu.

Det har været den dejligste søndag. Jeg er et heldigt menneske, at få lov til at være, hvor jeg er.