Kan man grine, kan man sagtens… Nu skal det ikke hedde sig… og faktisk grinte jeg også bare og sagde okay, men altså… Jeg har lige drønet rundt, som en… Fortsæt med at læse →
Forbandede, usynlige pauseknap… I dag er sådan en dag, hvor jeg ville ønske mig tilbage… Jeg gad gerne og jeg er så ringe til at lande, så… Fortsæt med at læse →
Tyndhudet Jeg har det som billedet her. Fuld af forbehold og insisterende hensyn. Lad være med at skubbe. Jeg tåler det ikke denne morgen. Jeg… Fortsæt med at læse →
Homemade eller hjemmelavet om nogen vil… Hvorfor det skal hedde Homemade og ikke noget dansk, er mig vist stadig en gåde, men i hvert fald er en ny bog født… Fortsæt med at læse →
Indonesisk når det er bedst… Den sidste aften i Amsterdam gik vi tværs over Rembrandtplein og ind på Indrapura for at spise traditionel, indonesisk ristaffel. Det var ingen skidt… Fortsæt med at læse →
Og hvor skal jeg så lige finde plads til det henne? Så stod jeg der med morgenhår… “Jeg har lige tre paller med varer”, sagde fragtmanden. Han glemte bare at fortælle, at de når til… Fortsæt med at læse →
Mandagens Liselotte er flittig og fokuseret for friheden frister Jeg har en hjemmearbejdsdag. Den slags er den rene luksus efter en efterårsferie, hvor langsom har været kodeordet. Jeg er stadig ikke visibel og… Fortsæt med at læse →
Albert Cuypmarkt Vi går mange kilometer, når vi er i Amsterdam. Denne gang var ingen undtagelse. En dag var vi ude og i gang i otte… Fortsæt med at læse →
Hvis… Jeg ville aldrig nogensinde turde cykle i Amsterdam, men jeg kunne nemt tro, at jeg er den eneste… Hvis jeg turde, ville jeg cykle… Fortsæt med at læse →