22

Og så venter vi bare…

Nogle dage er man ekstra glad for, at man bor i et hult hus med indlagt varme og muligheden for at blive der. I dag er sådan en dag.

I dag er den morgen, hvor Kenneth stod tidligt op og gik i gang med at sikre løsdele og bære indenfor. Vi har et par hoveddøre, som ikke er kommet i endnu og de måtte bæres indenfor i ly for blæst og regn, inden alting kulminerer over middag og forvandler verden til usikker grund. Når det sker, sidder vi herinde med stearinlysene tændt, en god film og varm te i kopperne, for nu er vi beredte.

Vi har høje, gamle træer nede i bunden af haven. Fra mit vindue kan jeg se grene, der trodsigt knejser i den begyndende storm. Andre må bøje sig. Jeg krydser fingre for, at alting bliver, hvor det skal. Mere kan man ikke gøre, når naturen hersker og det er både fascinerende og skræmmende. Man kan forskanse sig, så det gør vi.

Nogen gange er det sundt at være underlagt andet end egen vilje. At læne sig op ad med tilbageholdt åndedræt og bare vente. Sammen.

Du vil sikkert også kunne lide