29

Nøgendans for fulde gardiner eller hvordan jeg er nødt til at rundsende undskyldning til hele nabolaget

Morgenstund har ikke guld i mund. Den er sort, som muld. Til gengæld har jeg badet længe og varmt. Jeg har nydt, at jeg først skal ud af døren en anelse senere, end jeg plejer, så jeg trækker i langdrag og det er dejligt.

Efter badet trådte jeg ud på gulvet i bevidstheden om, at jeg ikke længere underholder enhver, der måtte passere. Det viste sig nemlig, at jeg har gjort det længe. Utilsigtet.

Forleden, da jeg kom hjem efter mørkets frembrud, var Kenneth i gang med et sent bad. Det kunne fornøje hele nabolaget, kunne jeg se. Vores gardin var måske nok noget for vinduet, men det var i hvert fald ikke tæt. Nu er der privatliv igen på begge sider af ruden og jeg mangler kun at rundsende en undskyldning for al den indre uro, jeg kan have forårsaget. Nu kan jeg med sindsro kaste mig ud i morgendansen, for jeg fornærmer ikke længere nogen.

Det er heldigt, når der netop i dag er så meget grund til at danse en lille dans. Hele weekenden er planlagt med lutter gode stunder. I aften kommer Søster Lystig og Heidi hjem. Oline og kæresten lander her også senere i aften og alle bliver hele weekenden. Der er nemlig søde mor, som fylder rundt om et par dage. Ikke at jeg forstår, at det er allerede, men vi skal fejre hende, skal vi og vi skal være sammen. Jeg elsker at være sammen. Det gør de andre heldigvis også.

Det bliver en god weekend, men først en rigtig dejlig fredag. Jeg elsker fredag. Må du elske din!

Du vil sikkert også kunne lide