Man må gerne drømme, så det gør jeg…
Engang var disse tuscher en del af min hverdag. Jeg kan stadig lukke øjnene og lugte dem. Jeg ved præcis, hvordan de ligger i hånden. Jeg ved, hvordan de lige skal drejes en my, for at skrive rigtig godt, når jeg skal skrive et eller andet i hånden. Jeg kan huske, hvordan håndryggen kunne være koloreret til ukendelighed, når arbejdsdagen var omme. Nogen gange savner jeg. Så kunne denne æske gøre en forskel, er jeg sikker på.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
31 kommentarer
mette t
19. december 2011 at 14:29Ja det var faktisk en kunst at kunne bruge dem – men sikke muligheder der var :o) – mindre skønt var det, når fordybelsen havde været for længe og det udmøntede sig i blodnæse – men det var før alle de farlige stoffer, der var i markerne den gang (og især i ADmarkers) blev forbudt – men rigtigt … lugten og overblikket over alle de skønne farver, der stod der på række. Fornemmelsen at lave det rigtige strøg på blokken, hvor farven flød lidt ud – lige tilpas til at kunne lave det rigtige farveforløb. Orv og alle de små bogstaver der blev siddende op ad armen, når satsen havde været en gang i voksmaskinen og man havde været igang med rettelserne i 8 punkt….
Tak for endnu en tur i MemoryLane Liselotte:o)
Liselotte
19. december 2011 at 16:01Åh ja… det var tider, Mette. Jeg genkender det hele :-)
Hannah
18. december 2011 at 00:45Hvad laver man på en markerblok? Hvor i processen kommer farvelægningen ind? Bliver tryksagerne affotograferet, eller hvordan foregår det?
Liselotte
18. december 2011 at 10:33Man lavede layouts på markerblokkene, Hannah. Alt blev hånd-layoutet dengang, for det var før computerens indtog. Vi rentegnede også alting i hånden med skalpellen som bedste ven. Tænk engang… i dag er alting meget nemmere :-)
Helle D
16. december 2011 at 11:29…..jeg har stået derinde i flere døgn op til jul……hmmm….
Liselotte
17. december 2011 at 12:31Man må godt være forelsket, Helle :-)
pernille henriksen
15. december 2011 at 22:43Jeg husker også de markere og deres lugt – tænker nogen gange på alle de opløsningsmidler og mængder af spraylim jeg har indåndet dengang. En hel dag bøjet over markerblokken og man gik hjem med hovedpine og svimmelhed. Senere fik vi markere uden opløsningsmidler, men de var ikke nær så gode. Trøst dig med, at de sikkert ville nå at tørre ud inden du var kommet gennem hele paletten – og sving så den digitale pen istedet :-)
Liselotte
16. december 2011 at 10:01Tja… det er nok ikke de sundeste ting, vi har indtaget dengang… også inklusive udluftning og andet, som skulle forebygge, men det er ikke få gange, jeg har skiftet fremkaldervæske i mørkekammeret…
Pernille
15. december 2011 at 22:30Åh, hva’.. Hvem der bare havde :)
Helle D
15. december 2011 at 14:36Åååhhh…. jeg ville give min venstre arm for dem!
Lene
15. december 2011 at 09:10Til gengæld bliver jeg glad af din evne til at sætte farver sammen på computeren, ha en god dag :-)
Liselotte
15. december 2011 at 07:01Jeg ville elske den stak farver, men jeg arbejder nu sjældent i hånden nu om dage, så de ville ikke blive slidt så meget, som de gjorde for år tilbage, når vi måtte rende i Frahm-Hansen i Store Kongensgade efter nye forsyninger.
Jeg brugte dem i forbindelse med layout af forskellige opgaver, da jeg arbejdede på reklamebureau. Jeg er jo uddannet reklametegner/grafiker også… engang for længe siden ;-)
Tina - omme i London
15. december 2011 at 02:05Saa’ der kul’er paa tossen… :)
Hannah
15. december 2011 at 01:12Fortæl lidt mere om, hvorfor du brugte de tusser, til hvad og hvad der er det særlige ved dem?
Tina Dalbøge
14. december 2011 at 21:55Altid inspirerende med en masse farver. Selvom du nok hurtigt kom til at savne skærmen ;-) kh Tina
Sequence
14. december 2011 at 20:37Pyh – alene det, at der står pantone på siden af kassen, giver et vink om prislejet.
Den måtte ellers gerne flytte ind hjemme hos mig.
Deniz Polat Fernandez Brøgaard
14. december 2011 at 20:15Hej Liselotte
Er det ikke snart på tide vi for et billede af Oscar,bliver så glad når han kigger forbi:-)
Og I alle ønskes en fantastisk jul med eller uden pynt;-)
Julehilsner Deniz
Therese
14. december 2011 at 20:02De er en smule mere lækkerhedsagtige, end de dér tusser der står på hovedet i en træblok :-) Dog ville jeg nok få lidt ticks, hvis jeg så Spunkens barnehånd, trykke og tvære en pantonetusch ind i væggen….
Mette
14. december 2011 at 19:52Det er kvalitet i særklasse med sådan en kasse. Jeg er i perioder meget glad for at tegne, så jeg kan få helt kuldegysninger af tilfredshed ved at kigge på sådan en kasse fordi jeg ved hvordan det kan krible for at få lov til at bruge de mange farver i en kvalitetspen….
henriette
14. december 2011 at 19:07Kan godt forstå du drømmer. Farver kan man aldrig få for lidt af, og sådan en kæmpe samling er da helt uimodståelig. Uha jeg drømmer lige pludseligt også :)
HanneC
14. december 2011 at 16:51Wup – hvor ville de være velkomne her også :-)
Benedikte
14. december 2011 at 16:47Yay, og jeg kan kommentere selvom jeg er herude!? Wuhuu!
Benedikte
14. december 2011 at 16:45Det var dog også en ordentlig æske!! Hvor jeg dog ville ønske at jeg var kreativ og dygtig nok til at kunne udnytte sådan en stak :)
Liselotte
14. december 2011 at 16:12Åh, som jeg ville elske dem allesammen :-)
Camilla
14. december 2011 at 15:27Det er den flotteste æske med tusser jeg nogensinde har set, der er jo alle farver i! Hvor får man fat i sådan en henne? Eller det er måske kun for de prof?
Ulla
14. december 2011 at 15:03Jeg kan huske duften af læder i forretningen… og hvor jeg dog kan savne alle de skønne mennesker der kom ind i butikken…
I dag hvor jeg pakkede mine julegaver ind, kunne jeg næsten drømme mig tilbage til juletravlheden og stemningen op til jul. SUK..
Det var dengang…
nu er jeg her..
og vil ikke bytte…
Men drømme det må man gerne….
Maria Estella Gullestrup
14. december 2011 at 14:13Øiiijjjj, det er jo som at være barn i en slikbutik! Jeg kunne helt sikkert også godt få brugt dem alle godt og grundigt!
Tante T
14. december 2011 at 14:04Mindre kan ikke gøre det! Den kasse gad jeg også godt, tak :)
Djohanne
14. december 2011 at 13:52Åhh ja. den drøm vil jeg gerne dele med dig.
I min barndoms jul var de bedste julegaver æsker med farver., og den farvede side af hånden blev aldrig rigtig ren;))))
Marianne
14. december 2011 at 13:47Kanskje, kanskje det ligger under treet? Jeg er sikker på at nissen er gavmild med deg. :)
Christina
14. december 2011 at 13:41Jeg kender det alt for godt. Som da jeg var barn og ønskede mig den store æske med caran d’ache farveblyanter. Den var bare altid lidt uden for rækkevidde prismæssigt…