Om igen eller hvordan karry fra Madras finder vej til mine strikkepinde…

Når man dummer sig, må man enten pille op, opgive eller starte på en frisk. Jeg valgte det sidste, da jeg i går opdagede, at jeg havde taget forkert ud på den poncho, jeg var gået i gang med. Det var surt og jeg orkede ikke at trevle op og begynde igen med det samme garn, men jeg ville så gerne have ponchoen, så i stedet besluttede jeg, at jeg måtte hente nyt garn.

Nye fibre ville med sikkerhed kunne bilde min hjerne ind, at det her var nyt, frisk og aldrig prøvet før, så jeg gik ind til chefen og fandt den smukkeste tweed i varme farver. Den minder mig om en god Madras Curry og jeg er vild med, at garnet er fuld af smukke og overraskende små farvenister. Det findes i andre, smukke farver, men jeg spurgte resten af familien til råds, inden jeg endte med denne farve. Jeg bad dem vælge mellem en smuk blå og denne sjove gule. “Den gule har mest karakter, så den passer bedst til dig”, var Olines argument. Jeg er ikke sikker på, om det er godt eller skidt, men hendes far var enig, så sådan blev det.

Den er måske nok lidt for tyk til projektet, men jeg regulerer undervejs, så det hele ender lykkeligt.

Det bliver lækkert. Lækkert på en fed måde og kraftigt, så ponchoen sikkert kan bruges som overgang, når den første forårssol indfinder sig. Det kan vel ikke vare så længe…

Huset er helt stille. Der er kun Kenneth, Oskar og jeg hjemme og jeg er så absolut den eneste, som er vågen. Kaffen er varm og radioen underholder, så det er rigtig hyggeligt at sidde og surfe, drikke Latte og overveje, om jeg skal strikke en pind eller to, inden jeg tager hul på dagens praktiske opgaver. Ud over lidt vasketøj er der ingen planer og det passer mig vældig godt. Jeg trænger til en hjemmeweekend, som ikke indeholder meget andet end nattøj, morgenhår, kaffe, gode bøger og strikketøj. Det kunne se ud, som jeg kan lykkes med den plan. Jeg er allerede halvgående :-)