21

Og ind imellem lignede til forveksling

Du godeste en gusten dag! Gråt i gråt. Den startede sådan her…

Og sluttede sådan her…

Ind imellem lignede…

Det var til gengæld i dag, jeg fik permanent opholdstilladelse. Altså på et af tolkestedernes parkeringsplads forbeholdt personale.

Jeg plejer at ankomme, finde en plads og stæse tværs gennem området, forcere en bunke trapper og kaste mig ind på kontoret, bede dem håndskrive en lap med “Liselotte må godt parkere på området, men kun i dag den 19. januar 2012”, kun for at returnere tilbage ned ad trapperne og tværs gennem området, placere den midlertidige tilladelse i forruden, gribe tasken og styrte tilbage tværs gennem området, forcere den tidligere beskrevne bunke trapper, passere kontoret og fortsætte op gennem trappeskakten til målet endelig er nået og jeg kan komme i gang med det egentlige arbejde.

Det holdt hårdt med den permanente, men vedholdenhed kan gøre enhver citronmund mør. Jeg taler af erfaring. Jeg er jo frygtelig irriterende at have rendende i tide og utide, for de kan udstede midlertidig opholdstilladelse. Nu fik jeg så endelig den permanente. Monteret i egen plastiklomme og placeret strategisk i passagersiden og synligt fra stort set enhver udfordrende placering, vagten måtte vælge at indtage på pladsen, når han kontrollerer karetens relevans. Det skulle jo nødig hedde sig.

Og så er det vist tid til sofa! Og tykke, uldne sokker. Og ikke andet.

Du vil sikkert også kunne lide