Jeg sagde det jo! Om et splitsekund er det fredag. Og weekenden venter lige om hjørnet, men først er der kontordag og det passer som fod i hose. Måske er det en løgn. Og så alligevel ikke…
I går, da butikkerne i centrum åbnede, skyndte jeg mig nemlig ned til Sahva.
Det der med fod i hose er nu sandt, for strømperne passer smukt, men fod i støvle er mere tvivlsomt og i hvert fald kræver det lidt tilvænning. Jeg har haft ondt i fødderne i en tid nu. Jeg var sikker på, at jeg fejlede et eller andet usædvanligt eller eksotisk, men så er jeg altså heller ikke mere interessant. Jeg har nedsunken forfod.
Hvor uinteressant, tænker du nok, men det er det altså slet ikke, hvis man er ejer af fødderne, for det er yderst smertefuldt og faktisk temmelig begrænsende. Jeg er ingen piveskid, så jeg går. Stædig som jeg er, traver jeg af sted på fødder, som smerter for hvert et skridt. Eller jeg gjorde, for nu har jeg fået foretaget en fodanalyse og herefter anvist et par indlæg, som er lagt i støvlen. Ingen stor kunst og hvorfor først nu, tænker du måske, men det er ganske enkelt fordi jeg slæber på en rygsæk fyldt med tvungen tilsidesættelse af Liselotte og en deraf manglende evne til at mærke mig selv.
Jeg er ikke god til at passe på mig. Jeg mærker mig ikke altid, fordi jeg er vant til, at jeg er nødt til at komme i anden række. Årsagen til den vej gennem livet ændrede sig for fem år siden, da vi mistede Alexander, men at vide med fornuften, at der er luft, tid og mulighed for at passe på mig og så evne at handle i den kontekst er to forskellige ting. Jeg har ikke lært det endnu og derfor har jeg gået rundt på fødder, der gjorde ondt.
Nu går jeg bare rundt på fødder, der slet ikke kan finde fodfæste, fordi de føles helt forkerte, når de ikke gør ondt. Jeg ligner en beruset, når jeg raver op gennem Kayerødsgade med usikre skridt. Jeg er ikke nem at stille tilfreds.
Nå jo! Det er jo fredag. Lad os holde en fest! :-)
22 kommentarer
Liselotte
11. februar 2012 at 09:59Tænk engang, at man er så dårlig til at passe på sig selv. Det er i grunden uhyggeligt og jeg er taknemmelig for, at jeg er født med et stædigt maskineri, som bærer over med mig og fortsætter, selvom jeg konstant spænder ben :-)
regitze
10. februar 2012 at 23:37hende Hækla (pil op). hun er sguda ret sjov:)
og godt lyttet til dig selv, Liselotte! sommetider tager det tid, ja.
nu skylder jeg dig en historie om indlæg i skoene og søde syvendedagesadventister, som er ganske vist.
den tager vi lige over en kaffe en dag.
knus og gå bedring.
Birgit
10. februar 2012 at 22:15Jeg fik et tip fra en fysioterapeut og har siden holdt min nedsunkne forfod i skak med hjælp fra øvelserne i Helle Gotveds bog “Stærke fødder – smukke ben”. Og når det gør ondt igen – tjahh så har jeg glemt øvelserne og må igang igen ;-)
Hækla
10. februar 2012 at 18:07.. nå men så rigtig hjertelig velkommen i “Nuhængerforfodenskudaogsålidt-oghvornårvardetligejegsattemigselvførst-klubben”! :)..
Lene
10. februar 2012 at 18:05Fødderne op, frem med strikketøjet, det skal nok blive godt inden længe :-) God fredag aften til jer.
Jeg troede, at jeg havde Dissemineret Sclerose (har en bror med den diagnose) da jeg fik føleforstyrrelser ovenpå foden, det var så også nedsunken forfod ;-)
GitteSP
10. februar 2012 at 16:25Jamen stakkels dig, forfodsproblemer skulle ikke være til den sjove side har jeg hørt. Godt du har fået indlæg.
At være i stand til at mærke sig selv, at have rum og overskud til at mærke sig selv er et et kapitel for sig selv…. uha, det kunne nemt have sin helt egen blog – for slet ikke at tale om det næste step i den retning, nemlig at handle på det man mærker hos sig selv.
Tillykke med at du nu kan begge dele, jo mere vi tæner og øver jo bedre bliver vi. Been there done that …. jeg øver også. Min livssituation ligner ikke din, men alligevel har jeg haft år hvor jeg slet ikke kom i nærheden af første række.
Rigtig god fredagsnydning:-)
birthe
10. februar 2012 at 15:20åh, hvor jeg kender det. Har selv 2 smertende knyster. Har gennem tiden fundet ud af, at hvis jeg går på bare fødder eller med for flade sko, så er den gal. Lidt hæl og en god svang til aflastning, så er det ikke så slemt.
Sidsel
10. februar 2012 at 15:17Godt du mærkede efter, Liselotte. Og ikke mindst, at det var et problemers kunne løses.
Så nu tænker jeg på John Cleeseog ministeriet for gakkede gangarter:-)) Han er så sjov, synes det holder stadigvæk. Jeps, let’s parrrrtyyy….
Kong Mor
10. februar 2012 at 14:39Man kan tænke sig til meget – vide det med hjertet – med derfra og så til at gøre noget ved det – er ofte langt.
Dejligt dine fødder fik ben at gå på!
Er helt med på den der fest! Solen skinner og vi har vinterferie lige om lidt.
Ulla
10. februar 2012 at 14:35Jeg tror det er den sværeste kunst af alle… at passe på sig selv….
Jeg har ej heller lært det… men jeg øver…
Rigtig dejlig “svævende” weekend til dig og dine<3
Britta A
10. februar 2012 at 10:47God bedring med dine fødder. Uh… Har selv haft det og det er så smertefulde!
Dejlig week end til dig.
Nina
10. februar 2012 at 10:37Dejligt at du har fået lyttet til dig selv – og god balladefredag;-) til dig
MarianneL
10. februar 2012 at 09:12Nej hvor dejligt at du til sidst lyttede, selvom det er svært.
Hurra for fredag og fest :)
Mette
10. februar 2012 at 09:02Jeg har det også. Nedsunken forfod. På den venstre fod. Åh, hvor jeg ved, hvad du taler om. Det gør bare så ondt og sikke en lettelse det er, når fødderne igen aflastes og er næsten smertefrie ved gang. Det er en pinsel, når man som jeg også er vild med stiletter og højhælede sko, men det er kun til fest, de kommer på nu – desværre.
Og ja, hvilken velsignet fredag. Det er stadig utroligt smukt rent vejrmæssigt og forude venter en hel vinterferie…
Pernille
10. februar 2012 at 09:01Jeg er temmelig sikker på, at jeg aldrig har set en fuld allike, og egentlig er jeg lidt usikker på hvordan sådan en ser ud :) Men jeg kan forestille mig hvordan du har det. Kun forestille, for jeg har ikke prøvet det selv.
Men det har min mor. Og med såler og nedsunken forfod til trods har hun alligevel vandret rundt og rundt og rundt.. Godt trehundrede kilometer pilgrimsvandring og mest af alt på Sveriges klipper. Siden sålerne har jeg aldrig hørt om smertende fødder.
Altså kan jeg kun ønske tillykke med nye gangarter, der formentligt bliver implementeret inden længe :D
Lisbeth K
10. februar 2012 at 08:32At tænke sig, du kunne lige så godt have skrevet dette og så ment en jeg kender ualmindeligt godt. Hvorfor er det mon sådan med mange af os kvinder….. Sålerne ved jeg af erfarring virker, måske vi også en dag lærer at høre det vi mærker. Det håber jeg. Pas på dig. God fredag og rigtig dejlig ferie til jer alle.
Ps. Sidder og strikker i det ualmindeligt lækre højlands lammeuld jeg hentede hos garnpusheren igår. Og yngst teenageren står på sidelinien og venter umåde utålmodig på at oversize sweateren tager form.
Sidse
10. februar 2012 at 08:22Dejligt, at du fortalte de rette, hvad du mærkede i fødderne.
PÅ en eller anden måde er du beslægtet med en masse andre. Uha, hvor der slæbes igennem med smerter. Jeg møder dem ofte, som klienter, og godt, indlægene kan gøre en forskel. Dejlig fredagsfest!
Marianne
10. februar 2012 at 08:20Jeg er så glad.. for at du ikke har vonde føtter mer, og at du lytter til deg selv!
Viktig lærdom, som ofte er litt for dyrekjøpt!
Ha en riktig god fredag, Liselotte. Om litt kan du legge dine gode ben opp og nyte tilværelsen!
Tante T
10. februar 2012 at 08:09Fredag er i sig selv helende, for os der ikke mærker…
God fredag, – glæder mig du har smertefrie fusser ;)
Dorthe Johansen
10. februar 2012 at 08:01Jeg synes faktisk jeg kender sådan een som du beskriver du er, een som ikke mærker sig selv- een som ikke husker at tage vare på….øhh …men godt det er fredag, så i aften vil jeg nemlig være go ved mig selv…strikketøj og måske en dejlig rødvin- sagde du fest ? Jeg kan godt…
Go weekend ;-)
Dorthe
Lotteriet
10. februar 2012 at 07:53Count me in!!
Man skal aldrig lade en fest, gå sin næse forbi!!
Pas på dig, du er den nærmeste til det.
Hav den dejligste weekend på de nye fødder!!
Lotte :O)
Eva_O
10. februar 2012 at 07:42Hurra for indlæg og fødder der ikke mærkes…
Hurra for fredag…
Hurra for os…
God fredag og god weekend Liselotte… :-)