16

I venteposition

Chefen er på vej hjem fra Ribe. De unge mennesker er godt i vej. Jeg har handlet til påsken og nu mangler jeg så bare lige, at Annemette bliver udskrevet, for nu er hun blevet indlagt. Igen. Formentlig “kun” fordi, hun ikke tåler medicinen så vældig godt. Det er det bedste bud og jeg vælger at tro, at det er sådan.

Min mobil ringede, mens jeg stod i Netto. Jeg kunne se, at det var Annemette. Hun sagde bare, at hun ville ringe senere, men en søster er utrolig fintfølende og med indbygget radar, så jeg vidste bare, at der var noget, som ikke var i orden og jeg havde jo ret. Jeg har handlet i en tåge, mens Annemette og jeg talte og talte og ad den vej fik beroliget hinanden, inden vi hidsede os usundt op. Det er vist også rigeligt med de usunde indkøb, jeg fik foretaget imens, kan jeg konstatere, nu jeg er hjemme igen og har pakket ud, men andre har vel også overlevet en påske på Anthon Bergs marcipanæg, en stak lakridser, en pakke bladselleri, en marineret sild og en bakke æg, så jeg er fuld af fortrøstning.

Lige nu er der ikke noget jeg kan gøre. Jeg kan vente. Jeg er ikke god til at vente, men sådan bliver det.

Du vil sikkert også kunne lide