14

Søndag, søde søndag

Søndag blev for en stor del tilbragt i haven. Nogen mere end andre. Oskar var en af dem, som aldrig gav køb på den frihed en åben køkkendør byder på, så han var inde og ude et utal af gange.

Haven er hans revir og han kender hver en krog. Han nyder, at han kan løbe frit og lege, sole og slappe af eller bare stå på toppen af sandbunken og regere uindskrænket. Han er ikke ked af det, men hans absolutte yndlingsplet er oppe bagerst i en del af haven, hvor vi ikke foretager os ret meget andet end bygge på komposten. Deroppe når græsserne i løbet af sommeren anselige højder, men det er kun endnu en grund til at tilbringe meget tid deroppe.

I vinterens løb er hegnet blevet enig med sig selv om, at der ikke var grund til at holde på formerne længere. Jeg mener nok, at Oskar har noget at takke de højere magter for, når jeg ser på det kuldsejlede hegn og den lille hund. Godt de ikke mødtes, da alting gav efter og orden blev til kaos…

Andre steder i haven bar præg af formløshed. Opgivende er sko smidt sammen med kasser, instruktioner, advarsler, møtrikker og en hammer så stor, at selv jeg blev lidt bange, da jeg passerede. Det var der nu ingen grund til at være. Nogle samlede trampolin. Skal jeg love for.

Det lykkedes til sidst. Næsten uden hjælp. Efter flere timer var den endelig samlet. Om de så prøvede den? Næ, de skulle lige ind og vaske hænder og siden kom de vist ud for forhindringer af så massiv slags, at de ikke formåede at finde kræfterne til at komme retur og efterprøve, men kommer tid, kommer råd.

Oskar? Han var da ligeglad, når bare han fik lov til at forsvinde ned i bunden af haven og jeg var det samme, for jeg var forsvundet ned i den anden ende, hvor jeg gik og drømte om hønsehold og store, smukke æg med orange blommer. Jeg skridtede hønsegård af og filosoferede lidt over, hvor mange høns, der ville være passende.

Kenneth? Han rystede bare på hovedet af os alle sammen.

Du vil sikkert også kunne lide