– og ikke nå enden af pinden. Bare ind imellem.
Jeg starter på så mange ting og gør næsten intet færdigt. Jeg får lyst til noget nyt hele tiden og mister så interessen for det gamle. Jeg er troløs og ikke det mindste struktureret. Jeg kaster mig over alt og intet. Sidst noget gråt.
Jeg snakker om strik. To pinde og garn. Jeg mangler ingen af delene. Overhovedet.
Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men jeg har længe haft problemer med at finde strik, jeg sådan virkelig ønskede mig. Måske det er grunden til, at jeg ikke får noget færdigt? Måske er det bare fordi, jeg har mistet min strikke-mojo? Måske? Jeg ved det ikke, men jeg kan konstatere, at det er mange år siden, jeg sidst har kunnet vise så lidt færdigstrik, som efter denne vinter.
Måske jeg kommer efter det med denne grå? Måske. Lige nu er jeg tændt på ideen, men hvem ved, hvad der sker om en time?
Jeg kan mærke, at det gør mig frustreret og ked af det, at jeg ikke kan fastholde interessen, for jeg finder normalt meget stor glæde ved at strikke. Jeg finder ro i de gentagne bevægelser og jeg kan fastholde mig selv i en rytmisk og afslappende aktivitet, som gør godt for en som mig, men det dur bare ikke lige nu. Så husker jeg, at jeg er sådan én, som er absolut mest strikkende i de mørke og kølige måneder og pludselig er det jo helt i orden ikke at strikke det mindste.
– og så er det, at jeg hellere må få strikket en pind eller to mere. I en fart.
26 kommentarer
Susanne
30. maj 2012 at 12:21Ved du hvad Liselotte, når jeg tænker på alt det du har strikket i årenes løb, er der altså ikke noget at sige til, hvis du trænger til en pause, eller til at lave noget andet et stykke tid. Når man ser på Ravelry, hvad du har produceret, så er det ikke småting – jeg synes bare du skal gøre præcis hvad du har lyst til, og det er heldigvis suverænt dig der bestemmer hvad det er. Hav en god sommer, med eller uden strik.
Dorthe Johansen
30. maj 2012 at 08:13Hej Liselotte
Den der stikke- lammelse, mon den kunne bunde i at du tænker jamen jeg burde jo også, fordi der er jo så meget inde hos din mand…og burde er da ikke ligefrem et lystbetonet ord..vel ??
Vh Dorthe
Liselotte
30. maj 2012 at 08:42Nej, det er burde virkelig ikke, Dorthe og måske er det sådan. Jeg tager i hvert fald en pause og afventer strikkelystens returnering til efteråret :-)
Dorthe Johansen
30. maj 2012 at 09:45Lyder fornuftigt, men lad os nu se om du holder stand såååå længe hi hi
Liselotte
30. maj 2012 at 07:50Sikke mange og dejlige tanker, der ligger gemt i alle kommentarerne. Tusinde tak for dem.
Jeg tænker, at en strikkepause måske er aktuel. Lysten vender med sikkerhed tilbage, når efteråret kommer og så sker der jo intet ved at lade alting hvile. Enten gider jeg senere gøre tingene færdige eller jeg trevler op. Begge dele er i orden.
Garnudvalget hos naboen har helt sikkert lammet mig, men jeg tror faktisk også bare, at jeg længes efter sommer og strikfri, som jeg plejer :-)
Sofie Fjendbo
29. maj 2012 at 22:53Kære Liselotte
Først vil jeg sige tusinde tak for din blog, følger den troligt og får hver gang en strejf af hverdagen tilbage i Danmark. Den som du er så fantastisk til at beskrive i billeder og tekst.
Dog har jeg to spørgesmål som jeg håber du finder tid til at besvare kanske kort:
På et tidspunkt lavede du et indlæg om hvilke kameraer du brugte Jeg har ledt længe, men kan ikke finde det: Ville gerne genlæse da jeg sidder og er ved at tage beslutning om indkøb af ny kamera og har brug for lidt gode råd. Synes at huske at du præsenterede to forskellige som havde hver deres fordele.
Det andet jeg vil spørge dig om er abg billederne på dine ældre indlæg. Når jeg åbner dem kommer billederne ikke frem, men bare en lille firkant med et underligt tegn i. Er der en forklaring på det?
Grunden til at jeg søger lidt i dine gamle indlæg er at jeg er komme i hæklemood….og vil så grne igang med det flotte tæppe du lavede en opskrift på for flere år siden, men vil også gerne se billedet af det dit færdige tæppe som inspiration til farvevalg…..
Mange hilsner fra Sofie
Sheila Nielsen
29. maj 2012 at 22:39Nogle gange brænder man bare af på det man elsker… Og jeg tror det er okay.
Men jeg får det pudsigt nok sådan, at jeg så får dårlig samvittighed over for hæklenålene der bare ligger og samler støv. (Tsk tsk – som om de er i stand til at tænke…!)
Men mon ikke det er en form for opladning? Eller hjernen, der i én eller anden kemisk, finurlig proces jeg ikke har forstand på, siger fra over for dét den bliver mættet af? Jeg kan ihvertfald af og til blive dybt frustreret – nærmest panikke – hvis jeg ikke gider hækle noget. Men så laver jeg bare noget andet, og hækle-lysten kommer atter tilbage lige pludselig som en ordentlig skylle.
Det lyder som du har en midlertidig forstyrrelse i de kreative radio-bølger. Det skal nok gå over igen. Du er født kreativ; det forsvinder ikke bare. Pøj med at finde roen igen :-)
Lissi
29. maj 2012 at 21:52Hvor er der mange kloge ord i kommentarerne til dette indlæg. Der fik du godt nok os strikke-piger til at tænke kloge tanker, Liselotte. Helle Mortensens ord om hobby kontra arbejde, vil jeg hænge op over mit garnlager. Jeg tror, ligesom Anne, at du simpelthen drukner i muligheder. Kender det selv, når jeg engang imellem får gjort noget færdigt, og så belønner mig selv med at måtte starte på noget nyt. Kan bladrer i alle mine skønne strikkebøger en hel aften uden at kunne bestemme mig til hvilken model. At være nabo til et garnmecca, som du er, må virkelig være en udfordring.
Pernille
29. maj 2012 at 21:48Jeg tænker at det skal være godt. At der skal være en følelse af velvære omkring strik. det skal ikke tvang eller sådan noget, bare fordi det plejer at være.
Måske skal du bare ikke strikke lige nu. Måske skal du noget andet. Måske er det bedst at starte tusind projekter op uden at se enden. Måske :)
jette nielsen
29. maj 2012 at 21:17Jeg forstår dig så godt,– du har haft så stor glæde i at finde garn selv og har glædet dig med det,— nu har du den skønneste garnpusher i Kenneth som vi andre har så stor glæde af,—men nu skal du ikke finde det selv,– du kan bare vælge på alle hylder af de lækreste garner,—og du kan bare strikke af hvad som helst,— det er nok der du er gået kold,— men det skal nok komme igen du mangler jo ikke noget,——måske inspiration men den er jeg sikker på du finder igen,— tiden roen fordybelsen og kreativiteten med ALTTTTTTTTTTTT det garn du bare kan svælge i og fordybe dig i,— det skal nok komme knus frunielsen
Anne-Mette/Hverdag på Æblelunden
29. maj 2012 at 20:29Det er som regel lysten der driver værket, måske er lysten der bare ikke sådan allerdybest inden, måske overdøves den af følelesen ‘jeg burde’? Burde kan være en byrde…
Kh. Anne-Mette (som stoppede med at strikke for mange år siden, for derefter at kaste sig over decupage som også er stoppet)
Helle Mortensen
29. maj 2012 at 16:07Jeg holder med hende ‘Garntøjten’ ovre i Toronto: Man må starte og lade være med at færdiggøre AKKURAT lige så mange projekter, man har lyst til. Det er derfor det kaldes en ‘hobby’ og ikke et arbejde! Li’som man må have AKKURAT lige så meget garn ,man har lyst til (Lucky …..!) så længe regningerne ikke hober sig op og familien ikke sulter :o)
Berit
29. maj 2012 at 15:45Man skal strikke af lyst, og hvis det indebærer flere projekter i kurven, og at nogle i sidste ende må trevles op, så må det være sådan!
(Har netop startet projekt nr. 4 inden for 2 uger, for ikke at tale om de projekter, som gemmer sig dybt i kurvens mørke)
Håber, du finder dit strikke-mojo igen ;-)
hanne
29. maj 2012 at 15:45Løsningen for mig er tæpper……jeg hækler tæpper. Har flere igang i forskellige farver. Får jeg for mange på et tidspunkt kan det altid gives væk :)
marianne
29. maj 2012 at 15:34Jeg vil bare give Karin ret – vi skal passe på med ikke hele tiden at stille kæmpe store krav til os selv. Hvis det virker beroligende at starte noget nyt op – er det da bare helt i orden. Om ikke andet pynter det da vældigt i kurven, når det ligger og venter på, at vi igen har lyst og energi.
Gitte
29. maj 2012 at 14:54Og se så lige glorien her.
For jeg har haft flere projekter igang.
Men lige nu hedder prokektet over alle andre: Tingene skal laves færdig.
Sådan kan man også få det!
Karin Grøn
29. maj 2012 at 14:30Jeg kender det godt— og jeg tænker at vi kvinder skal huske at give os selv fri engang imellem. Der er ikke nødvendigvis noget i vejen fordi vi ikke har samme kreative åre som sidste år. den er jo for dit vedkommende brugt på noget andet- der har været Åbent hus- du mangler dine vante udendørs omgivelser og I har ikke nået haven i år før nul– hvis jeg læser rigtigt mellem linjerne har haven kaldt på dig og det bruger energi- du vil så gerne det hele og så blokerer vi sommetider og det er nok rigtigt godt vi gør det for ellers ville vi få stress. Det ernok i virkeligheden et sundhedstegn, at hjernen siger stop ind imellem. Vi skal også sommetider bare være og mærke livet og lave slet ingenting. DEt har jeg i hvert fald opdaget efter jeg var så uheldig at have en lille forbipasserende blodprop i hjernen – der heldigvis ikke gjorde skade- men den var der og det var et vink med en vognstang om at der var noget galt. Jeg husker at være i nuet nu og tage den med ro. Jeg er sikker på der kommer en masse fre dig når tid er- og jeg glæder mig.
Erika
29. maj 2012 at 12:37Om jeg kender det? Jeg har netop her til morgen smidt et nyt projekt på pindene, selvom jeg kan mærke det der “burde” i maven. Jeg burde færdiggøre et eller andet… snart…
Liselotte
29. maj 2012 at 12:44Glæden er vel det allervigtigste og benzinen, så på med noget nyt og der ud af, Erika ;-)
Erika
29. maj 2012 at 16:42Du har ret. :-)
…og det nye stykke strik er af den nemme og lette slags. Sommerstrik, det er nu faktisk helt iorden. :-)
Jane
29. maj 2012 at 12:16Altså, nogle gange er det forventningerne til sig selv som spænder ben. Godt du giver dig selv fri.
Liselotte
29. maj 2012 at 12:43Det er det da, Jane, så jeg tænker nu, at jeg holder fri :-)
Gitte
29. maj 2012 at 11:54Det er vi mange der kender, jeg har det også sådan i perioder. For mit vedkommende skyldes det at jeg i øjeblikket er mere interesseret i processen og ikke så meget i det færdige produkt, som konsekvens ligger der en del næsten færdige ting i min kurv, jeg drømmer om at trangen til lige pludselig at gøre dem færdige vil.overvinde mig, jeg håber.
Liselotte
29. maj 2012 at 11:58Det er underligt, som det kan skifte og forandres, men jeg tror, at jeg er påvirket af alle de muligheder, der er indenfor rækkevidde. Konsekvensen er, at jeg slet ikke bliver færdig med noget. Jeg er et skarn ;-)
Anne
29. maj 2012 at 11:42Jeg kender fornemmelsen, og fænomenet ses (også) i sykredse – man kan blive paralyseret af alt for mange muligheder. Kunne det være, at du har så mange muligheder, fordi du har in-house garnbutik, at du slet ikke kan styre dine tanker? For hvis du havde garn til præcis tre projekter og ikke måtte købe mere, før de var færdige, så var det nok noget andet.
Der er en syblogger, der siger: “Buying more fabric keeps me from doing the projects I love” – når der kommer nyt ind i huset, bliver det seneste planlagte projekt pludseligt mindre interessant, selvom det var noget, hun virkelig gerne ville lave. Og listen over ting, hun ikke får lavet, stresser hende. Det har jeg tænkt meget over.
Liselotte
29. maj 2012 at 11:58Jeg tror bestemt, at alt for mange muligheder gør det vanskeligt at fastholde interessen. Måske vender det, når vi engang vender snuden mod efterår igen. Indtil vil jeg bare nyde sommeren med eller uden garn mellem hænderne :-)