Fredag; lige til at knuselske

Jeg er landet lige midt i weekenden. Jeg har spist sen frokost/eftermiddagsmad med manden i mit liv og de to unge mennesker, som også hænger ud her på matriklen. Det var dejligt, hyggeligt og sjovt. Bagefter var der oprydning og nu trang til sødt. Måske det ender med en bid chokolade eller en håndfuld af de gode mandler, der ligger henne i skuffen, tænker jeg, mens jeg lytter fraværende til de lokale nyheder.

Jeg glæder mig over, at Kunsten har landet millionerne til den renovering, der trænges. Tohundrede millioner kroner nærmere bestemt. Det er alligevel en sjat. Det dækker. Der er råd til at vedligeholde og renovere et af Danmarks smukke, moderne museer. Tankerne danser forbi i hastigt og blandet orden og jeg husker sjove aftener i skoven, der omkranser museet. Overfor ligger Almen Kirkegården. Her ligger Alexander. Med udsigt til Kunsten og Aalborgtårnet. Ham vil jeg besøge. Ikke i dag, men snart. Og jeg vil fortælle alting og ingenting. Og tie. Være stille og måske fælde en tåre eller to. Bagefter vil jeg finde vejen hjem, som jeg plejer. Og knuselske dem, der stadig er her. Tankerne løber… og så standser de, da jeg bemærker de kolde fødder.

Jeg overvejer seriøst, om tiden ikke er inde til de bløde bukser, varme sokker, strikketøj og varm te. Jeg tror det. Vejret er i hvert fald ikke til andet. Det er vådt og koldt.

Fredag er bare total umulig ikke at elske, tænker jeg :-)