14

Måske det er på tide at finde sommeren frem?

Søndag er dagen, hvor jeg pludselig husker for alvor, at det er sommer og fantastisk ferie om et øjeblik.

Sommeren har været af sådan en beskaffenhed, at jeg end ikke er nået til at finde sommertøjet frem, men stadig finder mig selv iført vinterens mørke, tunge tekstiler, fordi de sørger for, at jeg ikke fryser i juni. Det holder ikke, beslutter jeg mig for. Vil sommeren ikke frivilligt, må jeg tvinge den til at indtage mit klædeskab, så jeg går i gang med sorteringen og lægger vinteren væk, mens jeg finder sommeren frem. Alle de hvide skjorter, kjolerne og det lette lægges på sengen, mens jeg beslutter mig for, at det er på tide.

Om et øjeblik blomstrer lavendlerne for alvor og stokroserne står på spring. Det altså være sommer!

Ude under bordet i bryggerset ligger sidste års sommergevandter. Jeg kravler ned i bunkerne og finder smukke, lette og dejlige sommerbluser, kjoler og bukser, som kan gøre en dejlig forskel, når jeg lige om et øjeblik skal pakke feriekufferten. Jeg henter det ene stykke tekstil efter det andet frem af gemmerne. Så husker jeg, at vi klappede hinanden på skuldrene sidste år, da vi pludselig og ufrivilligt fik nedgraderet feriebilen, så der kun var begrænset plads at gøre godt med og alligevel lykkedes med at kunne lukke bagsmækken. Vi mente, at vi havde lært noget. Vi kunne sagtens nøjes. Hvad vi havde glemt, købte vi undervejs. Det skulle vi vist prøve at praktisere i år også.

Jeg lægger tøj til vask, til strygning og til side. Jeg pakker vinteren væk og glæder mig over, at der er så rigeligt at vælge mellem, når jeg om et øjeblik skal pakke i noget, der kunne ligne en håndtaske, for jeg kan jo godt!

Jeg ved, at jeg kan!

Du vil sikkert også kunne lide