Seksogtyve grader, grillede kæmperejer og rosmarin i latterlige mængder

Vi har tændt grillen. Hele området dufter af den. Det må det gerne. Der er forberedt kæmperejer, for lammet orkede vi ikke lige vente på. Sådan kan man heldigvis sagtens tillade vægelsind på en ferie.

Rosmarinen er hentet lige udenfor døren. Der står det så stort som en hæk og lige til at bruge løs af. Lige nedenfor huset og på kanten af afgrunden står en kæmpestor figen.

Fignerne modner heldigvis, som det passer dem, så der er hele tiden nogen at plukke, så det gør jeg.

Oppe bag huset ligger et stort område med drivhuse. Det ser lidt forladt ud og det fristede over evne, så der var jeg oppe for et øjeblik siden. Jeg må tilbage og tage billeder. Der er fantastisk med en gammel olivenlund og aldeles ikke forladt, men bare sådan lidt småforsømt. Naboen er en syrlig franskmand, som nægtede at forstå noget som helst, da vi ankom og det er vist ham, som er drivhusbestyrer, så jeg må være diskret, men eventyrlysten kommer til at vinde, kan jeg mærke. I morgen måske. Nu er det tid for rejer. Mums…