Lidt om at vende hjem og så lige et Parrot fra bunden af bilen. Det overlevede.

Vi har sovet i egen seng i nat og jeg skal ikke være sen til at indrømme, at det slet ikke var så skidt endda. Vi er nået til den alder, hvor kroppen ikke restituerer lige så hurtigt, som den gjorde engang, hvor man bare sprang ud af sengen og var frisk uanset. Sådan er det ikke mere. Kroppen er forvænt og vil gerne det magelige og behagelige.

Jeg er oppe for længst, men Kenneth nyder stadig, at han har ferie nogle dage endnu. Han ligger under dynen og ser tv, mens han vågner i hans eget tempo. Det er ham vel undt og jeg synes bare, at det er hyggeligt, at vi kan tale sammen, mens jeg trisser rundt og lander.

Jeg pakker ud. Jeg skal i gang med at vaske. Det er sådan det er, når man vender hjem fra ferien uden at gide bruge tiden på at vaske, selv om muligheden har været til stede. Så venter vasketøjet og det gør ingenting, for Nordjylland er gråt og lidt blæsende. Under tag tørrer tøjet på ingen tid.

At være hjemme er godt, men det er alligevel underligt, at det ikke er mere end godt et døgn siden, at udsigten var sådan…

På billedet er vi lige kørt ind i Schweiz og jeg starter forsigtigt med “Næ…” og så fortsætter jeg ellers i nogle timer. Utrætteligt. Det var den fineste hjemtur gennem Alperne. Jeg ELSKER bjerge.

Vi nyder at være hjemme og jeg har kun fået føjet yderligere ønsker til listen over steder, jeg enten gerne vil gense eller besøge for første gang. Det gør mig rig at rejse ud. Jeg er utrolig taknemmelig for, at det er en mulighed, jeg har, for jeg bliver glad af det. Jeg har brug for at komme i andre luftlag. Jeg trives bedre hjemme, når jeg ind imellem er ude.

I går, da vi ankom ved 18-tiden, tømte vi bilen i en fart, for at lande indenfor og slappe af resten af aftenen. Blandt fundene på gulvet ved mine fødder var dette Parrot.

Jeg har strikket det i bare raseri over, at jeg tilsyneladende ikke kan finde ud af at læse en opskrift og derfor har et andet Parrot på pindene, som ender med at være MEGASTORT. Jeg havde i forvejen slået mere end tohundrede ekstra masker op og så havde jeg ved den søde grød ikke læst, at man skulle halvere maskeantallet efter blonden. Jeg havde læst, at man skulle reducere med hver femte maske. Jeg har altså rundt regnet en millionmilliard masker på pindene fortsat og derfor kom det i skammekrogen lidt. Det var ganske enkelt alt for stort til at agere forsædestrik i bilen på hjemturen.

Farverne er bestemt at det begrænsede udvalg jeg havde med på ferie, men jeg er slet ikke utilfreds.

Tørklædet er ikke vasket eller blokket endnu. Det er grebet fra bunden af bilen og smidt på gulvet på mit værelse, inden jeg greb kameraet.

Fakta: