40

Endelig – efter et helt livs venten eller hvordan jeg har det med at overdrive og måske ikke har ventet i mere end et halvt liv

Mor hjælper utrætteligt med at vikle garn hos Kenneth. Mindst en gang om ugen er hun her og hygge sig, som hun siger. Hun arbejder ikke, siger hun også, men hun gør en kolossal forskel i Kenneths hverdag, så han har ofte ønsket at give hende en eller anden gave som tak. Hun har til gengæld altid nægtet at modtage samme og så er vi jo lige vidt. Nu har vi spurgt mor, om hun kunne holde nogle dage omkring en weekend fri, fordi vi gerne ville overraske hende.

Jeg har fået lov til at arrangere en forlænget weekend i slutningen af september. Sådan en, som startede ud med London, var et smut omkring Amsterdam, men tog en drejning over Edinburgh og så alligevel endte et helt andet sted. Det tog nemlig ikke lang tid at beslutte, at vi i stedet skulle til The Highlands, da vi først var havnet i Skotland.

Jeg har brugt nogle dage til research, for vi skal ikke være væk i mange dage. Det levner Kenneths forretning ikke plads til, men vi skal pokkertagemig have mest muligt ud af de timer, vi kan være væk, så der er virkelig skåret ind til benet og det ser slet ikke skidt ud, kan jeg allerede nu sige. Det ser faktisk mere end lovende ud og det tager hensyn til både tid, arbejde og interesser.

Som sagt var vi omkring flere storbyer, men da vi først fik sagt Edinburgh, var der ikke langt til The Highlands. Både mor og jeg er meget glade for naturen. Vi bliver lykkelige af at være i den og vi har begge drømt om at se stederne omkring CairnGorm Mountain. Måske vi endda når Loch Ness. Ingenting kan man vide med sikkerhed, men der er faktisk styr på det meste og jeg har allerede booket senge undervejs på ruten.

Vi skal bo på en af de ældste landevejskroer i Skotland. Vi skal bo på Bed & Breakfast med udsigt over den lokale Loch uden Ness. Vi skal hygge os med god tid, god mad og hinandens gode selskab og jeg glæder mig allerede helt vildt.

Vi skal se Balmoral Castle, fordi vi alligevel er i nabolaget. Vi skal pakke regnjakkerne og en ekstra trøje. En hue skal med også, men faktisk kan man sagtens være heldig med vejret og nyde både sol og sensommer i slutningen af september også, så vi satser på det sidste og forbereder os på det første. Jeg er helt og aldeles ligeglad, for jeg er bare glad.

Jeg har – så langt tilbage, som jeg kan huske – altid villet til Skotland. Nu lykkes det.

Jeg har lige hæklet huen og jeg kan slet ikke vente, til den skal på arbejde om mindre end tre uger. Jeg glæder mig.

Skotland; jeg var længe undervejs, men nu kommer jeg.

Du vil sikkert også kunne lide